Annonce
Danmark

International løsning på Skats udbytteproblem løb ud i sandet

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Et projekt i OECD skulle løse problemer med udbytteskat men blev droppet og ikke erstattet.

I årene op til at Skat udbetalte milliarder i refusion af udbytteskat, blev det internt drøftet, hvordan problemerne kunne løses. Her blev flere forslag afvist, fordi man hæftede sit håb til et projekt i OECD, der hed Trace.

Projektet fik dog lov til at løbe ud i sandet, uden at der umiddelbart blev taget andre skridt for at løse problemerne. Det stod klart, da kommissionen om Skat tirsdag genoptog sine afhøringer.

It-konsulent Tom Stevns var med til at teste Trace-projektet. Han fortæller, at han afsluttede sit arbejde, men at ledelsen i Skat droppede projektet, omkring det tidspunkt han var færdig med sit arbejde.

Årsagen var, at de amerikanske myndigheder ville noget andet.

- Alle vendte om på en femøre og gik den anden vej. Så Trace-protokollen som sådan er vel aldrig blevet benyttet, sagde han.

- Jeg tror ikke, at Trace-protokollen har været i brug aktivt på noget tidspunkt. Trace-protokollen står fra 2013 faktisk til rådighed for OECD-landene.

Trace-projektet skulle overflødiggøre en stor del af de refusionsansøgninger, som Skat ikke kontrollerede.

Inden da havde der i Skat været interne kampe om, hvordan man bedste lukkede hullerne i håndteringen af udbytteskat.

Her var andre løsningsforslag blevet nævnt, men de blev afvist, fordi man havde større tiltro til Trace-projektet.

Blandt andet ønskede det kontor, der sad med behandlingen af refusionerne, en udvidelse af en ordning, der hed VP-ordningen. Men Skatteministeriet afviste i november 2011 forslaget.

- Vi mener ikke, at det på nuværende tidspunkt kan svare sig at udvide VP-ordningen, idet der p.t. arbejdes intensivt på en løsning i OECD vedrørende Trace, skrev ministeriet i en mail til kontoret.

Kommissionens udspørger, Jens Lund Mosbek, ledte tirsdag forgæves efter svar på, hvad der blev gjort, da det stod klart, at Trace-projektet ikke blev til noget.

I dag jagter Skattestyrelsen 12,7 milliarder kroner, som er udbetalt som refusion af udbytteskat. Advokatregningerne for at få pengene hjem anslås at ende på over to milliarder kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce