Annonce
Vejen

Internationalt besøg i Askov - på dansk

Klaus Kildemand, med hund, viser aftenens fire gæster vej til familiens hjem i Askov. Foto: Mikael Dynnes Holmbo
Torsdag aften var 44 internationale gæster på Askov Højskole inviteret indenfor hos flere forskellige familier i Askov. Én af dem, der for tredje gang åbnede sit hjem for fire unge højskolegæster, var Klaus Kildemand.

Askov: De sidste tre uger var Askov Højskole vært for kurset ”Dansk på Askov,” hvor 44 elever med 17 forskellige nationaliteter blev undervist i det danske sprog og dansk kultur.

Inden eleverne forlod højskolen lørdag, var de torsdag aften inviteret hjem til en række lokale familier for at tale dansk og få dansk kultur tættere ind på kroppen.

Victor fra Frankrig, Angelika fra Polen, Karina og Erikas, begge fra Litauen, var gæster i Klaus Kildemand og familiens hjem, hvor der blev serveret kaffe, te og kage. Gæsterne havde taget en stor æske Anthon Berg chokolade med som gave.

For 24-årige Victor, der har studeret statskundskab ét år på Københavns Universitet, var det en stor oplevelse at være på besøg i familien Kildemands hjem.

- Det var spændende. Det er godt, at de åbner deres dør for os og fortæller om deres liv, siger han på dansk.

Hjemme i Paris kommer Victor i Den Danske Kirke for at øve sig på sproget og møde danskere. Dansk er et svært sprog, men han holder alligevel af udfordringen.

- Jeg kan godt lide sprogets melodi og sprogets tone, siger han.

Annonce
Jeg synes, det er alletiders. Det er en god lejlighed til at komme til at snakke med nogle mennesker og engagere hele familien. Jeg er glad for, at mine børn også får noget ud af det.
Klaus Kildemand

Snak om uddannelse og cykelkultur

Der var adskillige emner oppe at vende ved spisebordet i familien Kildemands hjem. Samtalen foregik udelukkende på dansk, selvom det et par gange var nødvendigt at nævne enkelte ord på engelsk.

Blandt andet blev der talt om, at der i Danmark er en meget stærk cykelkultur i modsætning til de fire gæsters hjemlande. Victor mente, at det næsten var for farligt at cykle rundt i Paris’ gader.

Derudover talte selskabet om det danske kongehus og grinte lidt af USA’s præsident Donald Trump, ligesom der blev snakket om det danske uddannelsessystem, den danske karakterskala og forskellen i skoledagenes længder i de repræsenterede lande.

Det var tredje gang, at Klaus Kildemand og familien bød højskolens gæster indenfor, og spørger man Klaus, er det bestemt ikke sidste gang.

- Jeg synes, det er alletiders. Det er en god lejlighed til at komme til at snakke med nogle mennesker og engagere hele familien. Jeg er glad for, at mine børn også får noget ud af det, siger han.

Klaus mener samtidig, at det er vigtigt, at borgerne i Askov gør en aktiv indsats for at bidrage til højskolen.

- Det er dejligt, at vi har en højskole, og den er en vigtig del af byen. På den måde er det vigtigt at hjælpe til, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Central skobutik lukker i Kolding

Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce