Annonce
Tønder

Intet nyt er godt corona-nyt

Jan Præstholm er direktør for forvaltningen børn og unge samt pleje og omsorg i Tønder Kommune. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce

TØNDER: Mens antallet af smittede på landsplan stadig ligger højt, er niveauet for coronasmittede i Tønder dalet siden sidste uge. Og siden mandag ligger niveauet på nøjagtig samme niveau:

Altså 33 smittede inden for den seneste uge. Det giver et incidenstal på 88,4. Tallet betyder, at der er 88,4 smittede per 100.000 indbyggere i Tønder Kommune.

Direktør i Tønder Kommune, Jan Præstholm, er tilfreds med, at tallet holder sig stabilt. Han er også tilfreds med, at hverken ansatte, lærere eller elever er blevet testet positive på kommunens mange institutioner siden fredag.

- Det er status quo, som Jan Præstholm udtrykker det.

På landsplan er 1468 tirsdag klokken 14 testet positive for Covid 19. Det er noget højere end mandagens tal, men der bliver typisk testet færre personer i weekenden. Og mandagens tal stammer typisk fra personer, der er testet lørdag og søndag.

Vi følger corona-situationen

Avisen har tæt kontakt til Jan Præstholm, der er direktør for børn og unge samt pleje og omsorg ved Tønder Kommune. 

Han giver hver eftermiddag på hverdage en status på corona-situationen på de kommunale arbejdspladser, institutioner og skoler i Tønder Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce