Annonce
Kolding

Intet spor af stjålne planter: Politi stopper efterforskning efter en uge

Det er planter som disse, der er stjålet fra området ved Marielund. Foto: Yilmaz Polat
Tyveri ude i den fri natur er en udfordring for politiet, som må opgive at løse sagen om de 100 stjåle maj-gøgeurt fra området omkring Marielund. Der mangler simpelthen spor at gå efter.
Annonce

Kolding: En uge efter selve anmeldelsen måtte politiet opgive at finde de tyve, som har opgravet og stjålet omkring 100 sjældne planter fra den frie natur i Marielundskoven. Årsagen er, at der ikke er nogle spor at gå efter.

Politiet modtog anmeldelsen om tyveriet den 5. maj fra by- og udviklingsforvaltningen, og allerede en uge senere kunne politiet meddele, at den sag måtte henlægges som uopklaret med mindre nye spor dukker op.

I et notatark skriver Kolding Kommune:

"Politiet har imidlertid været hurtige til at håndtere sagen og har svaret forvaltningen den 12. maj 2020, at man standser efterforskningen, fordi der ikke er konstateret spor på gerningsstedet, der findes ingen videoovervågning eller andre tekniske spor, som har har kunnet føre til identifikation af gerningsmanden og - trods presseomtale i flere medier - er der ikke udfundet vidner til tyveriet".

Annonce

Penge værd

De 100 sjældne planter er af arten maj-gøgeurt. En medarbejder fra Koldings Kommunes naturteam opdagede ved et besøg derude, at planterne var gravet op på stribe. Der stod blot hullerne tilbage i jorden.

Kolding Kommune konstaterer, at der nu blot er ganske få eksemplarer af maj-gøgeurt tilbage i området, og de er alle ganske små i størrelsen.

I notatarket vurderer man, hvorfor tyveriet har fundet sted. En mulig forklaring er, at maj-gøgeurt har en vis værdi. Her står: "Det er naturligvis svært at gisne om motivet til opgravningen af maj-gøgeurterne, men forvaltningen er vidende om, at planterne kan indbringe en ganske høj pris. Der er forlydende om, at en plante kan koste 100-200 kr. i handel. Således vil de mere end 100 planter anslået kunne indbringe en (ulovlig) fortjeneste på 10-20.000 kr.".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce