Annonce
Tønder

Investering skal forhindre spildevands-overløb i Toftlund og Skærbæk

Tønder Kommune og Tønder Forsyning arbejder på at begrænse overløbene i kommunen. Men der er fortsat en del steder, hvor urenset spildevand løber ud i åer og vandløb, når det regner meget. Arkivfoto
Tønder Forsyning arbejder på at gøre rensningen af spildevandet bedre og forhindre de såkaldte overløb. Man har været forbi Arrild og Bredebro, nu venter Toftlund og Skærbæk, hvor spildevand og regnvandet skal separeres.
Annonce

TOFTLUND/SKÆRBÆK: Som vi skrev i onsdagens udgave af JydskeVestkysten, blev der sidste år sendt 143 millioner liter urenset spildevand ud i åsystemer og vandløb i Tønder Kommune fra såkaldte overløb. Overløbene aktiveres, når der kommer megen nedbør på kort tid og rensningsanlæggene ikke kan kapere de store regnvandsmængder.

For tiden har Tønder Forsyning licitation på kloakarbejdet i Højer, der skal være med til at reducere overløbene med 98,4 procent. Alene reduktionen af overløbene i forbindelse med rensningsanlægget på Slusevej i Højer, vil begrænse de samlede overløb i hele Tønder Kommune med en tredjedel.

Men allerede nu er Tønder Forsyning og Tønder Kommune ved at kigge videre. Formanden for teknik- og miljøudvalget i Tønder Kommune, Bo Jessen (V), fortæller, at Miljøstyrelsen har udpeget vandløbene ved Toftlund til at være særligt sårbare. Derfor er man på vej med en indsats for at begrænse udledningen af overløb med urenset spildevand her.

- Det bliver sandsynligvis til næste år, siger Bo Jessen.

Annonce

Uønsket kvælstof og fosfor

Direktør i Tønder Forsyning, Bo Ludvigsen, oplyser, at arbejdet i Toftlund nu afventer den såkaldte Toftlund byudvikling, så man kan koordinere med andre aktører og ikke skal grave flere gange i undergrunden end højst nødvendigt. I Toftlund forventer Bo Ludvigsen, at der kan gå to-tre år før alle er koblet på det nye kloaksystem.

- Det kan godt være en lang proces, erkender Ludvigsen.

Tabellen viser, hvor der i Tønder Kommune sidste år blev ledt mest spildevand ud i åer og vandløb som overløb. Grafik: Betina Skjønnemand

Miljøstyrelsens tal viser, at der i Toftlund sidste år blev udledt 11.500 kubikmeter urenset spildevand til åer og vandløb som overløb. Går det i Toftlund som i Højer, kan kloakseparering reducerer overløbene med 98,4 procent, og dermed skåne vandmiljøet for mange kilo uønsket kvælstof og fosfor.


Det kan godt være en lang proces.

Bo Ludvigsen, dir. Tønder Forsyning, om tilslutningen til ny kloakering


Tønder Forsyning har allerede separeret regn- og spildevandet i Arrild og Bredebro og tilslutningerne er ved at være i hus. Eller som Bo Ludvigsen udtrykker det:

- Vi er meget tæt på målet.

Annonce

98,4 procent giver god mening

Også i Skærbæk er projekteringen med kloakseparering i gang efter en udbudsrunde.

Tilbage til udvalgsformand Bo Jessen, der fastholder, at det giver god mening at reducere udledningen med 98,4 procent i stedet for 100 procent. For den sidste procent er ofte temmelig dyr.

- Det gælder om at få mest miljø for pengene, siger han.

Civilingeniør ved Miljøstyrelsens Fagdatacenter for Punkt-kilder, Bo Skovmark, giver opbakning til Bo Jessens strategi.

- Det giver god mening, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Postmester "Knag" er død

Annonce