Annonce
Sport

IOC kræver økonomisk garanti fra Stockholm før OL-afstemning

Hidtil har IOC kun modtaget ikke-bindende erklæringer fra Sveriges bud på vinter-OL, og det er ikke nok.

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har bedt Stockholm om garantier vedrørende den finansielle støtte til det svenske bud på vinter-OL i 2026.

Det oplyser komitéen onsdag.

Kravet kommer, blot få dage før at IOC mandag stemmer om, hvorvidt OL-værtskabet skal tildeles Stockholm og Åre eller italienske Milano og Cortina d'Ampezzo.

Sveriges bud indebærer blandt andet, at de alpine skikonkurrencer afholdes i Åre 500 kilometer nordvest for den svenske hovedstad, mens kælkekonkurrencer noget utraditionelt skal afholdes i byen Sigulda i Letland.

Men inden IOC træffer sin endelige beslutning, ønsker komitéen altså flere oplysninger om det svenske bud. Det fortæller IOC's sportsdirektør, Christophe Dubi.

- Vi har modtaget en række ikke-bindende garantier og hensigtserklæringer. Men eftersom disse ikke er bindende, kan det bringe den olympiske by i fare, skriver IOC i et brev, som er sendt til Stockholm 14. juni, og som nyhedsbureauet AFP har set.

En talsperson for Stockholms OL-bud oplyser til samme nyhedsbureau, at der ikke har været noget unormalt i brevvekslingen mellem parterne.

- Vi har en løbende, positiv og konstruktiv dialog med IOC - både via e-mails og breve, siger talspersonen.

IOC's sportsdirektør, Christophe Dubi, oplyser, at den pågældende korrespondance har handlet om forbedringer, efter at en rapport fra IOC's evalueringskommission offentliggjort 24. maj identificerede flere fejl i buddet.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce