Annonce
Varde

Iraker med seks domme slap for udvisning

Vestre Landsret. Arkivfoto

En 24-årig mand fik stadfæstet en dom på et år og tre måneders fængsel for grov vold. Han får nu for anden gang en betinget udvisningsdom.

Esbjerg/Varde: Den 24-årige Haider Majed Al-Maleki blev torsdag ved Vestre Landsret i Esbjerg idømt sin anden betingende udvisning i forbindelse med grov vold. Han blev idømt en betinget udvisning i 2013 med en prøvetid på to år. Den var så udløbet. Men nu har han atter en betinget udvisning med en prøvetid på to år hængende over hovedet.

Landsdommer Lis Frost lagde ved domsafsigelsen ikke skjul på, at det var virkelig tæt på, at den 24-årige mand, som bor i Varde, stod til at blive udvist. Han kom til Danmark fra Irak, da han var otte år gammel med sin stedmor, søskende og halvsøskende i forbindelse med, at faderen fik familiesammenføring.

- Vi er virkelig tæt på, sagde dommer Lis Frost i forbindelse med, at udvisningen blev gjort betinget, hvilket indebærer, at den 24-årige altså ikke skal forlade Danmark.

Vestre Landsret stadfæstede stort set en dom fra byretten om grov vold og for at overtræde loven om doping og narko. Det betyder, at den 24-årige fik stadfæstet straffen fra byretten på et år og tre måneders fængsel og betinget udvisning. Den dømte skal desuden betale en erstatning på 42.030 kroner til et voldsoffer. Det er så til gengæld staten, der betaler sagens omkostninger

Den 24-årige er dømt for en voldsepisode på Diskotek Havanna i Varde i forbindelse med Open Air. Den 24-årige blev dømt for forholdet med dommerstemmerne 5-1 i landsretten.

Til gengæld blev manden frikendt for en del af et forhold, hvor han i byretten blev dømt for at have snittet en mand i armen med en kniv efter episoden. Her stod dommerstemmerne i landsretten 3-3, og stemmeligheden kommer anklagede til gode.

Annonce

Han er fortsat fængslet

Den dømte blev kørt tilbage i varetægtsfængsel efter dommen.Der skete på begæring af anklager Gynna Sandberg.

Ikke proportioner til en udvisning

Den dømte har siden 2011 fået seks domme for især vold og trusler.

Landsretten fandt ikke, at voldssagen havde proportioner til en ubetinget udvisning. Det skete med henvisning til blandt andet den danske udlændingelov og praksis ved Menneskerettighedsdomstolen.

Der blev lagt vægt på, at den 24-årige stort set ikke har forbindelse til Irak. Det blev også lagt vægt på, at han har en uddannelse som frisør og ejer en butik i Varde.

Ved domsafsigelsen talte den dømte i munden på dommeren og lod forstå, at han føler sig meget uretfærdigt behandlet og har planer om at flytte til Sverige.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce