Annonce
Udland

Iran har frigivet tilbageholdt svensk tankskib

Wana News Agency/Reuters
Olietankskib, som er indregistreret i Storbritannien, blev beslaglagt af den iranske revolutionsgarde i juli.

Det svenskejede tankskib "Stena Impero", som blev opbragt af Iran, er givet frit og kan sejle, oplyser en iransk regeringstalsmand, Ali Rabiei.

Talsmanden siger til det halvofficielle nyhedsbureau Ilna, at han ikke kender det præcise tidspunkt for, hvornår tankskibet har fået tilladelse til at sejle. Rederiet Stena Bulk har ikke fået nogen klar besked om skibet.

Direktøren for rederiet, Erik Hanell, sagde søndag til SVT Nyheter, at det havde fået oplysninger, som tydede på en frigivelse af fartøjet inden for kort tid.

Olietankskibet er svensk ejet, men indregistreret i Storbritannien. Det blev beslaglagt af den iranske revolutionsgarde den 19. juli.

Tidligere på måneden oplyste rederiet, at syv af de 23 tilbageholdte besætningsmedlemmer var frigivet af Iran, mens 16 stadig var tilbageholdt.

Besætningen kommer fra Rusland, Indien, Letland og Filippinerne.

Skibet blev opbragt i Hormuzstrædet, hvor Den Persiske Bugt munder ud.

Det havde ifølge Iran forbrudt sig mod "internationale maritime regler". Det skete, to uger efter at Storbritannien ud for Gibraltar opbragte en iransk olietanker.

Det blev beggrundet med, at skibet skulle levere olie til Syrien i strid med EU's sanktioner mod Syrien. Men det blev i nogle britiske medier tolket som tak for sidst fra Irans side og et bytteobjekt for at få den iranske olietanker ud at sejle igen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce