Annonce
Udland

Iran kommer til FN med en plan for sikkerhed

Wana News Agency/Reuters
Irans præsident vil præsentere plan om sikkerhed for højspændt Persiske Bugt. Men der lyder fortsat hårde ord.

Irans præsident, Hassan Rouhani, vil i næste uge i FN's Generalforsamling præsentere en plan, der skal skabe mere sikkerhed ved Den Persiske Bugt.

Det skal ske i samarbejde med andre lande i området, siger han.

Men samtidig rasler det iranske og det saudiske militær med sablen og advarer om, at ethvert angreb vil blive besvaret kraftfuldt.

Saudi-Arabien og USA beskylder Iran for at have angrebet saudiske olieanlæg 14. september. Det har lammet cirka halvdelen af Saudi-Arabiens olieproduktion.

Senest har USA meddelt, at det sender soldater til Saudi-Arabien for at være med til at beskytte de saudiske olieanlæg.

Iran nægter at have udført de droneangreb, som ramte de saudiske produktionsanlæg.

- I år vil vi præsentere en plan til verden i FN: at Den Islamiske Republik Iran i samarbejde med landene i regionen kan skabe sikkerhed for Den Persiske Bugt og Omanbugten med hjælp fra landene i området.

Det siger Rouhani ifølge hans officielle hjemmeside. Han omtaler ikke enkeltheder i planen.

Lederen for Irans flåde, Hossein Khanzadi, har ikke samme diplomatiske tilgang til krisen. Han siger søndag, at Iran er klar til at forsvare sine grænser, og at enhver aggression vil blive besvaret med en "knusende reaktion".

- I dag er Den Islamiske Republik Irans forsvarsmagt på sit højest mulige niveau, og styrker fra hæren og revolutionsgarden er rede til at forsvare landets søgrænser, fastslår han.

Ordene er lige så hårde fra den saudiske side. Her siger udenrigsminister Adel al-Jubeir, at hans land vil opfatte det som en "krigshandling", hvis det kan fastslås, at de famøse droner, der blev brugt ved angrebet mod de saudiske olieanlæg, blev sendt afsted fra Iran.

- Vi gør Iran ansvarlig, fordi raketterne og dronerne, der blev affyret mod Saudi-Arabien, var fremstillet i Iran og er iransk afsendt, siger han til CNN.

Houthi-oprørerne i Yemen, der er allieret med Iran, har taget ansvaret for angrebet. Men USA siger, at angrebet kan være udført nordfra - enten Irak eller Iran.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce