Annonce
Udland

Iran skyder militær drone fra USA ned i kriseområde

Mumen Khatib/Ritzau Scanpix
Rapport om nedskydning af drone kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Iran og USA er højspændt.

En militær drone fra USA er torsdag skudt ned over Hormuzstrædet af et iransk jord-til-luft missil. Det oplyser amerikanske og iranske kilder, som giver forskellige udlægninger af omstændighederne ved nedskydningen.

Iranske kilder siger, at Irans Revolutionsgarde nedskød en RQ-4 Global Hawk drone i iransk luftrum, mens en amerikansk embedsmand siger til AP, at nedskydningen skete i internationalt luftrum.

- Nedskydningen skete i internationalt luftrum over Hormuzstrædet, siger han.

Den amerikanske embedsmand siger, at der er tale om en af flådens droner, en MQ-4C Triton.

En Triton-dronen kan holde sig flyvende i over 24 timer ad gangen.

Tidligere har det amerikanske militær påstået, at Iran affyrede et missil mod en anden drone i sidste uge, da denne reagerede på et angreb mod to olietankere ved Omanbugten.

Rapporten om nedskydningen af dronen kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem Iran og USA er højspændt.

Det amerikanske forsvarsministerium annoncerede mandag, at det vil sende yderligere 1000 soldater til Mellemøsten.

Den fungerende amerikanske forsvarsminister, Patrick Shanahan, kalder troppeforøgelsen et forsøg på at "øge sikkerheden omkring amerikanske interesser" i regionen.

USA beskylder blandt andet Iran for at stå bag angreb på to tankskibe i Omanbugten i sidste uge. Iran nægter enhver indblanding.

I forvejen har USA oprustet markant i Mellemøsten, siden præsident Donald Trump valgte at trække sig ud af den internationale aftale om Irans atomprogram, der blev indgået i 2015.

I øjeblikket består oprustningen af omtrent 10.000 soldater, flere langtrækkende bombefly samt et hangarskib med støttefartøjer.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce