Annonce
Udland

Iran vil opgive flere forpligtelser fra atomaftale

Behrouz Mehri/Ritzau Scanpix
Rusland beskylder i en erklæring tirsdag USA for at være "hensynsløs" med landets nyes sanktioner mod Iran.

Iran vil fravige flere forpligtelser i forbindelse med atomaftalen med stormagterne, rapporterer medier i Teheran ifølge AFP.

- Iran vil beslutsomt opgive flere forpligtelser i henholdt til atomaftalen fra 2015. Det vil ske den 7. juli, skriver nyhedsbureauet Fars.

Iran meddelte 8. maj, at det ophævede to af de løfter, som det har aflagt i atomaftalen, og det gav EU, Kina og Rusland et ultimatum på to måneder til at få stoppet amerikanske sanktioner.

Behrouz Kamalvandi, talsmand for Irans atomagentur, sagde i sidst uge, at Iran vil øge berigelsen til op mod 20 procent på "baggrund af landets behov".

Han sagde, at Iran dermed er på vej til at overskride den mængde uran, der er tilladt ifølge den store atomaftale, som Iran i 2015 indgik med USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Kina og EU.

Det vil angiveligt ske den 27. juni.

Atomaftalen siger, at Iran højst må have 300 kilo uran.

Også den øgede berigelse er et potentielt brud på aftalen.

I atomaftalen lyder det, at Iran må have beriget uran på maksimalt 3,67 procent U-235. Det kan benyttes som brændsel i kernereaktorer.

En stigning til 20 procent vil betyde, at Iran er tættere på et niveau, hvor det berigede uran potentielt kan benyttes til kernevåben.

Det kræver beriget uran på omkring 90 procent. Det er dog en væsentlig hurtigere proces at gå fra 20 procent til 90 procent i forhold til fra de nuværende 3,67 procent til 20 procent.

Det kan derfor skabe øget frygt internationalt, at iranerne i så fald kun vil være få skridt fra at have beriget uran til brug til atomvåben.

USA's præsident, Donald Trump, trak i maj 2018 USA ud af atomaftalen med Iran. USA genindførte samtidig sanktioner mod Iran.

Det har ført til en voksende, bitter konflikt mellem de to lande.

Rusland beskylder i en erklæring tirsdag USA for at være "hensynsløs" med landets nyes sanktioner mod Iran.

I en erklæring, hvor Moskva udtrykker solidaritet med iranerne, bliver de amerikanske ledere opfordret til at genoverveje den kurs, som landet er slået ind på.

- Det er indtrykket, at USA brænder broer, hedder det i erklæringen ifølge Reuters.

Rusland advarer om, at USA's politik både kan destabilisere Mellemøsten og hele det internationale aftalesystem.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce