Annonce
Udland

Irans leder beskylder briterne for pirateri og lover gengæld

Caren Firouz/Reuters
I en tale kalder Irans leder briterne for "ondskabsfulde", fordi de tilbageholder et iransk skib i Gibraltar.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, giver tirsdag udtryk for, at landet vil gøre gengæld mod briterne, der har tilbageholdt en iransk olietanker.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

4. juli blev et iransk tankskib opbragt af britiske marinesoldater ud for Gibraltar, der har tilbageholdt det lige siden.

Det skyldes en mistanke om, at skibet var på vej med olie til Syrien og dermed bryde EU's sanktioner på området.

I et tv-transmitteret interview kalder den iranske leder tirsdag briterne for "ondskabsfulde".

- (Briterne, red.) har begået pirateri og stjålet vores skib, siger Khamenei.

- Den islamiske republik vil ikke lade de ondskabsfulde handlinger være ubesvarede, siger han ifølge AFP.

Khamenei kommer ifølge nyhedsbureauet ikke ind på, hvornår og hvordan Iran vil svare igen.

Repræsentanter fra Irans regering har tidligere kaldt tilbageholdelsen af skibet "ulovlig" og sagt, at tankskibet ikke havde kurs mod Syrien.

Det 330 meter lange tankskib kan rumme to millioner tønder olie, når det er lastet. Myndighederne i Gibraltar har oplyst, at skibet bar en fuld last.

Torsdag i sidste uge blev kaptajnen og overstyrmanden, der begge er indiske statsborgere, anholdt.

Storbritannien meddelte samme dag, at tre iranske skibe forsøgte at "genere" et britisk tankskib, der befandt sig i Hormuzstrædet.

Det britiske skib blev bedt om at ændre kurs til et nærtliggende iransk territorium, lød forklaringen efter episoden. De iranske skibe sejlede dog til sidst væk.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Annonce