Annonce
Udland

Irans magtfulde ayatollah leder fredagsbøn i urolige tider

Ho/Ritzau Scanpix
For første gang i otte år vil Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, lede fredagsbønnen i Teheran.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, ventes fredag at lede fredagsbønnen i den iranske hovedstad, Teheran.

Det skriver BBC og nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Det bliver første gang i otte år, at den åndelige leder står i spidsen for bønnen. Sidst det skete var i 2012 ved 33-året for landets islamiske revolution, og på et tidspunkt hvor der var stor debat om Irans atomprogram.

Denne gang står Khamenei i spidsen for bønnen, mens det iranske folks kritik tager til over landets nedskydning af et ukrainsk passagerfly og hemmeligholdelsen af nedskydningen i flere dage.

Flyet blev skudt ned onsdag i sidste uge.

Men først lørdag meddelte det iranske militær, at det ved en fejl skød flyet ned med 176 personer om bord. Alle om bord mistede livet i styrtet - herunder mange iranere.

Flyet blev skudt ned, kort efter at Iran havde udført et luftangreb mod to irakiske luftbaser, hvor der blandt andet befandt sig amerikanske og danske soldater.

Det var et modsvar på, at USA i begyndelsen af januar dræbte den magtfulde, iranske militærleder Qassem Soleimani i et droneangreb.

Det iranske nyhedsbureau Mehr skriver ifølge BBC, at Ali Khamenei fredag vil lede bønnen ved Teherans Mosalla-moské. Nyhedsbureauet kæder dog ikke begivenheden sammen med de seneste hændelser.

Det citerer embedsmænd for at sige, at "den iranske nation igen vil demonstrere dens sammenhold og storhed".

Det er traditionelt af stor symbolsk betydning, når den øverste åndelige leder står i spidsen for fredagsbønnen. Det skriver BBC. Det er forbeholdt tider, hvor Irans øverste autoritet ønsker at levere et vigtigt budskab.

Flere af de omkomne ved flystyrtet, der skete nær Teheran, blev torsdag begravet. Her råbte de sørgende blandt andet kritiske slagord mod de iranske myndigheder. Det viser videooptagelser på sociale medier, skriver BBC.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce