Annonce
Udland

Iransk kvinde dømt til 16 års fængsel for at gå uden hijab

Den 24-årige Yasaman aktionerede uden hovedbeklædning i Teheran og er nu flyttet til berygtet fængsel.

En iransk kvinde på 24 år, som er idømt 16 års fængsel for at tage sin hijab af og gå rundt på en S-station i Teheran og uddele blomster, er blevet overflyttet til Evin-fængslet i Iran.

Fængslet er berygtet for at isolere fanger, afhøre dem uden advokat og måske torturere dem.

Overflytningen skaber bekymring for, at hun isoleres og muligvis udsættes for tortur, skriver Amnesty International i Norge.

Den 24-årige Yasaman Aryani uddelte blomster sammen med sin mor og sin veninde. Det skete på den internationale kvindedag den 8. marts. Dette har nu resulteret i, at hun er blevet straffet med en dom på 16 års fængsel.

En måned senere blev Yasaman anholdt og sigtet for at "opfordre og bane vejen for korruption og prostitution". Straffen er en fængselsdom på 16 år.

Amnesty International har iværksat en aktion, hvor menneskerettighedsorganisationen kræver Yasaman og andre fængslede kvinder, løsladt.

- De har ret til at protestere mod tvungen brug af hovedbeklædningen hijab, siger Amnesty.

Yasaman blev anholdt af iranske sikkerhedsstyrker den 10. april. Da var hun hjemme hos sin mor sin Teheran.

På et interneringscenter blev hun presset til at skrive under på en tvungen "tilståelse" om, at hun var blevet opfordret til "opposition" fra udlandet.

Personerne, som ledede afhøringer af Yasaman, skal have truet med at anholde venner og familiemedlemmer, hvis hun ikke "tilstod".

Yasaman har i perioder siddet fængslet med kvinder, som er blevet dømt for alvorlig voldskriminalitet.

Amnesty har modtaget informationer om, at flere andre kvinder har modtaget truende telefonsamtaler fra Irans efterretnings- og sikkerhedsorganer.

Amnesty kræver, at Yasaman Aryani bliver løsladt øjeblikkeligt og ubetinget.

/ritzau/








Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce