Annonce
Sport

Iranske kvinder får adgang til stadion i 14-0-sejr

Wana News Agency/Reuters
Iranske kvinder fik sjælden adgang til en fodboldkamp efter 40 års forbud, da Irans mænd slog Cambodja 14-0.

Iranske kvinder fik for første gang i årevis lov til at overvære en fodboldkamp i Teheran torsdag.

Omkring 3500 kvindelige fodboldfans var således på plads på Azadi Stadium, da det iranske herrelandshold mødte Cambodja i en VM-kvalifikationskamp.

De fremmødte fik fuld valuta med hjem, da Iran vandt kampen med hele 14-0 efter blandt andet fire mål af angriberen Karim Ansarifard og et hattrick af Sardar Azmoun.

Kampen havde et stort fokus, efter blandt andet en tragisk hændelse i september, hvor en kvindelig fodboldfan endte med at dø af de kvæstelser, hun påførte sig, da hun tændte ild til sig selv.

Sagen blev omtalt i alverdens medier, og Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) lagde kort efter et pres på iranerne for at få dem til at tillade kvinder adgang til kampen.

Siden 1979 har det med få undtagelser været forbudt for kvinder at overvære fodboldkampe på et stadion i Iran.

Fifa reagerede efter sagen, som rystede mange mennesker verden over, efter at den 29-årig kvinde satte ild til sig selv i begyndelsen af september og døde en uge senere af sine kvæstelser.

Forhistorien var, at hun var blev taget i at klæde sig ud som en mand med en paryk og en lang jakke for at få adgang til en fodboldkamp med favoritholdet Esteghlal.

Da hun efterfølgende erfarede, at hun risikerede fængselsstraf i et halvt år, så satte hun ild til sig selv foran en retsbygning i Teheran 2. september, og hun døde senere af kvæstelserne.

Da sagen i første omgang blev kendt, fik kvinden, som hed Sahar Khodayari, kaldenavnet "blue girl" med reference til Esteghlals klubfarver.

Sagen og nyheden om hendes død blev heftigt beskrevet på sociale medier og blandt mange andre tog også Amnesty International kraftig afstand fra episoden.

Også formanden for Dansk Boldspil-Union, Jesper Møller, tog afstand fra det iranske forbud mod kvinders adgang til fodboldkampe.

/ritzau/
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce