Annonce
Udland

Irer skal lede EU's handelspolitik efter brexit

François Lenoir/Reuters
Den irske kommissær, Phil Hogan, er nomineret til at have ansvar for handel i tiden omkring brexit.

Irske Phil Hogan er nomineret til at stå i spidsen for EU's handelspolitik i den kommende EU-Kommission.

Den irske premierminister, Leo Varadkar, kalder det en "meget positiv udvikling for Irland", hvis landet får en kommissær på handelsområdet.

- Kommissær Hogan vil selvfølgelig arbejde for Europa som helhed, mens det bestemt er en fordel at have en irsk person i kontrol i den vigtige periode de næste fem år, siger han.

Varadkar peger særligt på den kommende handelsaftale, som EU skal forhandle med Storbritannien i forbindelse med brexit.

Irland bliver ofte omtalt som det EU-land, der er mest udsat i forhold til briternes beslutning om at forlade EU.

Hogan har i de seneste tre år flere gange ytret skarp kritik af den britiske brexitkurs. Han har blandt andet beskyldt de politikere, der går ind for at forlade EU, for at lyve, og har betegnet brexit som en "utopi", der kun eksisterer i det konservative regeringspartis valgprogram.

Phil Hogan har også langet ud efter den amerikanske præsident, Donald Trump.

Kommissæren siger i en udtalelse tirsdag, at han også vil forsøge at overbevise Trump om, at han er på "forkert kurs", og at han må droppe sin "dumdristige" handelspolitik.

- Trump har absolut antydet, at han har en klar præference for handelskrige frem for handelsaftaler, siger Hogan tirsdag til den irske tv-station RTE.

Hogan nævner Trumps handelskrig med Kina og den amerikanske præsidents stempling af EU som "en sikkerhedsrisiko".

Da den kommende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, annoncerede sit hold af kommissærer omtalte hun Hogan som en "fremragende og retfærdig forhandler".

Phil Hogan er i dag landbrugskommissær, og i den rolle har han ifølge von der Leyen udført et "strålende" arbejde.

Inden Phil Hogan formelt kan overtage posten som handelskommissær, skal han godkendes af EU-Parlamentet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce