Annonce
Billund

Iris stirrer intenst på mennesker - og lever af det

Iris Bakker indtager en social rolle, når hun kigger intenst på mennesker, som hun maler - det kan nemlig på mange måder være grænseoverskridende. Arkivfoto
28-årige Iris Bakker lever af at blindtegne mennesker. Hun har gjort op med det perfekte og selvkritiske og hylder det fejlfulde, det skæve og den kontakt, der opstår, når man uafbrudt stirrer på et andet menneske i to-tre minutter. Man kan prøve at sidde over for Iris Bakker lørdag i Grindsted.
Annonce

Grindsted: Iris Bakker, 28 år, kunstner og tegner, tegner - uden at se på stregerne, hun fører på papiret. Hun stirrer derimod direkte på det menneske, hun portrætterer i to-tre minutter.

På lørdag er den århusianske kvinde, der oprindeligt er fra Holland, at finde i Grindsted på Nordre Skole, hvor hun vil portrættere alle dem, der har lyst - helt gratis fra 11 til 16. Man skal blot være forberedt på intens øjenkontakt. Og det kan være lidt af en oplevelse - for begge parter, har Iris Bakker erfaret.

- Man kommer meget tæt på meget hurtigt, og folk reagerer meget forskelligt. Nogle bliver nervøse, andre rørte, og nogle begynder at grine, fortæller Iris Bakker, der udfordrer sig selv menneskeligt ved at gøre det.

Socialt indtager hun en vigtig rolle, mener hun.

Iris Bakker

Iris Bakker kommer til Grindsted som en del af et firedags program i forbindelse med Trekantområdets Festuge. I lørdags var hun i Haderslev, fredag er hun i Vejle, lørdag gælder det Grindsted, og søndag er hun i Middelfart. Lørdag tegner hun under overskriften "Flyt dig! Tættere på mig" ved Nordre Skole i Grindsted. Hun er at finde mellem 11 og 16 ved skolen. Tegningerne er gratis og kan hentes, når arrangementet er slut. De skal nemlig først udstilles på stedet.
Annonce

Blev selvkritisk og mistede lysten

- Det er sjældent, nogle ser på en i så lang tid. I den nærmeste familie sidder man jo også tit og kigger den anden vej, mens man snakker, eller man kører i bil og ser samme vej. Det er usædvanligt i vores hverdag at se intenst på hinanden, men det rører tydeligt noget i mennesker, siger Iris Bakker, der med blindtegningen også giver slip på kontrollen over resultatet.

- Det styrede mig rigtig meget på et tidspunkt. Faktisk stoppede jeg med at tegne, fordi det blev en selvkritisk oplevelse fremfor noget dejligt. Jeg mistede lysten, fordi jeg var så fokuseret på, hvad der var forkert ved tegningen, siger Iris Bakker, men hendes mor fik hende på andre tanker ved at foreslå et kursus i intuitiv tegning.

- Det blev et vendepunkt. Her lærte jeg at tegne med begge hænder på samme tid og at tegne ud i det fri, fortæller Iris Bakker, der nu har levet af at tegne blindtegning til festuger, bryllupper, firmaer og andre arrangementer i to år.

Hun udsmykker også glasfacader for butikker med ansigter af mennesker - her er der dog ikke tale om blindtegning

- Resultatet med blindtegning bliver hverken realistisk eller perfekt, men det er jo klart. Man får et billede af sig selv på en anden måde, og man bliver heller ikke nødvendigvis konfronteret med de fejl og mangler, man selv synes, man har, siger Iris Bakker, der også træner og maler croquis, hvor hun tegner efter en nøgenmodel, men det meste af tiden går med de "underlige tegninger".

- Det perfekte interesserer mig ikke længere. Jeg tror, jeg tænkte, at det var noget, man kunne opnå, da jeg var yngre, men det er det ufuldstændige, det fejlfulde, der er interessant, siger Iris Bakker.

Iris Bakker lever af at være kunstner og nyder ikke længere at have fokus på det perfekte. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Da MeToo blomstrede trådte hun frem

Annonce