Annonce
Sport

Irland og Danmark trættes ved hinanden

Danmarks Martin Braithwaite i aktion under EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Irland i juni i Parken. Kampen endte 1-1. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2019)
Irish Times mener, at de to nationer har haft nok sammen nu.

FODBOLD: Danmark og Irland har det lidt med hinanden som Brad Pitt og Angelina Jolie i Mr. and Mrs Smith. Ideen var fin, men kemien var der ikke, skriver Keith Duggan i sin klumme i The Irish Times.

"Danskerne taler om irernes begrænsede tekniske evner i fodbold og fornemmelse for spillet, som gør os rasende, fordi vi ved, at de har ret. Vi betragter den danske besættelse af transport på cykel og det sunde liv som skummelt og endda perverst. Og så er vi stadig lidt bitre over hele det der med vikingerne. Har de nogensinde formelt sagt undskyld for den skæggede styrkes plyndringer og de tossede hjelme med horn?

Nej, der er ikke meget kærlighed tilbage. Det eneste de to lande har til fælles er den vanvittige pris på en fadøl fra Carlsberg.

På mandag skal de to holds krigere krydse veje mod hinanden for sjette gang på mindre end to år. Det har samlet givet en serie af frygtelige fodboldkampe. Man forestiller sig fans over hele Europa studere kampene og se Irland mod Danmark med udsigt til en trist 0-0-kamp eller en uforløst 1-1-kamp, så livet igen bliver tristere.

Når man lige har set Manchester City mod Liverpool, så har kampen Danmark mod Irland kraften til for de fleste fans til at stille spørgsmålet om den kamps eksistensberettigelse", fortsætter klummen og slutter:

"Fløjten lyder. Kampen starter. Du skeler konfus gennem et fysisk delirium i håbet om at se bolden, og så mange, mange hjørnespark og offsides senere, er det slut. Som regel er der ingen vinder eller taber og meget ofte heller ingen mål", fastslår Keith Duggan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Danmark

Nu må du købe fyrværkeri - men du skal vente lidt med at fyre det af

Annonce