Annonce
Sport

Ishockeyens superstjerne vender tilbage med storkamp

Tim Bradbury/Ritzau Scanpix
Sidney Crosby var med i fire mål, da han vendte tilbage til isen efter mere end to måneder ude.

En operation har kostet Sidney Crosby 28 kampe i Den Nordamerikanske Ishockeyliga, NHL, men den canadiske superstjerne har ikke glemt at spille ishockey i den mere end to måneder lange pause.

Crosby gjorde comeback for Pittsburgh Penguins natten til onsdag dansk tid, og den 32-årige centerspiller fejrede begivenheden med at være involveret i fire scoringer, da Minnesota Wild blev slået med 7-3.

Den tilbagevendte kaptajn scorede selv sit holds femte mål og blev noteret for assist ved tre andre træffere. To af dem blev sat ind af en anden af holdets store navne, russeren Evgeni Malkin.

Malkin er selvsagt tilfreds med at have Crosby tilbage på holdet.

- Han er kaptajn, og vi ved, hvor vigtig han er. Han er vores leder, en stor spiller og holdkammerat. Man kunne se, at vi er så meget bedre med ham på holdet, siger Malkin til nhl.com.

Sidney Crosby er i gang med sin 15. sæson i Pittsburgh, som han tre gange har vundet Stanley Cup med.

Når man tæller playoffkampe med, har han leveret 1423 point for den amerikanske klub.

Aktuelt finder man Pittsburgh på tredjepladsen i ligaens østlige halvdel kun overgået af Boston Bruins og Lars Ellers Washington Capitals.

Rækkens nummer syv er Toronto Maple Leafs med målmand Frederik Andersen, der fik oprejsning efter 4-8-afklapsningen mod Florida Panthers i mandags.

Toronto og Andersen har dog fortsat svært ved at holde pucken ude af målet, men kvaliteterne i offensiven rakte denne gang til en 7-4-sejr over New Jersey Devils.

22-årige Auston Matthews scorede tre af målene og har nu nettet 34 gange i 47 kampe i denne sæson.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce