Annonce
Udland

Israel kalder missilangreb mod Syrien for gengæld

Jalaa Marey/Ritzau Scanpix
Syrisk militær eliminerede de fleste israelske missiler, der blev sendt afsted over Damaskus.

Israels militær har kort efter midnat onsdag angrebet syriske, militære mål som led i et gengældelsesangreb.

Det oplyser talsmand for det israelske militær Avichay Adraee på Twitter natten til onsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Syriens statslige nyhedsbureau, Sana, oplyste tidligere på natten, at syriske antiluftskyts havde elimineret de fleste israelske missiler, der blev sendt afsted over Syriens hovedstad, Damaskus.

Israel oplyser, at angrebet var gengæld for, at landets missilforsvarssystem tirsdag skød fire syriske missiler ned.

- Vores krigsfly ødelagde mange militære mål, der tilhørte iransk og syrisk militær. Herunder missiler, hovedkvarterer, våbendepoter og militærbaser. Det var som gengæld for gårsdagens missiler fra Syrien mod Israel.

Sana skriver, at tre personer er sårede efter Israels luftangreb.

Israels militær har ifølge eget udsagn udført flere hundrede angreb i Syrien mod iranske styrker for at forhindre, at Iran etablerer en permanent militær tilstedeværelse i landet.

Derudover har Israel angrebet våbenleverancer til den iranskledede militærgruppe i Libanon, Hizbollah.

- Irans position i Syrien er en trussel for Israels sikkerhed, skriver Avichay Adraee.

Angrebene sker efter en større eskalering i konflikten i Gaza.

I sidste uge stod Israel bag et angreb, der dræbte en ledende skikkelse i den palæstinensiske, militærgruppe Islamisk Jihad, der er allieret med Syrien.

Derudover blev en søn til en leder i Islamisk Jihad dræbt i et andet angreb, som Israel endnu ikke har taget ansvaret for, skriver nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Erhverv

Havnevirksomheder bekymrede over at ny havnevision skal hastes igennem

Annonce