Annonce
Udland

Israels udenrigsminister håber på valgnederlag til Corbyn

Pool/Reuters

- Personligt håber jeg, at Corbyn ikke bliver valgt. Jeg håber, at den anden side vinder, siger Israel Katz.

Israels udenrigsminister, Israel Katz, siger torsdag, at han håber på et nederlag til arbejderpartiet Labours leder, Jeremy Corbyn, ved det britiske parlamentsvalg om en uge.

Katz henviser til beskyldninger om, at Corbyn har fremsat antisemitiske udtalelser.

Israel er selv ude i en dyb politisk krise, efter at to parlamentsvalg ikke har ført til et regeringsdueligt flertal.

Der har hidtil kun været få israelske reaktioner på Corbyns påståede antisemitisme, hvilket der har været en del fokus på både før og under den igangværende britiske valgkamp.

En del jøder i Storbritannien har sagt, at de vil emigrere fra Storbritannien, hvis Corbyn vinder valget.

I sidste uge sagde Katz, at den israelske regering ikke havde diskuteret muligheden for, at den propalæstinensiske Corbyn vinder valget.

Men i et interview med den israelske hærs radio torsdag siger Katz om det britiske valg den 12. december:

- Jeg vil ikke blande mig i andre landes valg, men personligt håber jeg, at han ikke bliver valgt. Jeg håber, at den anden side vinder.

Kritikere har længe beskyldt Corbyn for antisemitisme. Det skete blandt andet i 2009, da han i parlamentet kaldte den militante palæstinensiske gruppe Hamas og den militante bevægelse Hizbollah i Libanon for "venner".

Ifølge The Guardian har Corbyn senere beklaget udtalelsen.

I et BBC-interview sidst i november blev Corbyn stillet flere spørgsmål om antisemitisme i Labour.

Det skete med afsæt i et indlæg skrevet af chefrabbiner Ephraim Mirvis i The Times., som hævdede, at antisemitisme er "en ny gift" i Labour.

I interviewet blev Corbyn spurgt fire gange på forskellige måder, om han ville sige undskyld til britiske jøder for sin håndtering af antisemitisme.

Der kom ingen undskyldning.

- Det, jeg vil sige, er dette: Jeg er fast besluttet på, at vores samfund skal være sikkert for alle trosretninger. Jeg ønsker ikke, at nogen skal føle sig usikker i vort samfund, og vor regering skal beskytte hvert et lokalsamfund.

Corbyn har altid støttet palæstinenserne og har afvist, at det gør ham til antisemit.

Chefrabbiner Mirvis skrev, at der er rejst 130 sager om antisemitisme i Labour. Dette afvises af partiledelsen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];