Annonce
Udland

Israelsk luftangreb i Gaza dræber seks civile familiemedlemmer

Mahmud Hams/Ritzau Scanpix
En kvinde og et barn er blandt de dræbte i et nyt angreb i Gaza. Dødstallet er nu på 32 efter to døgns angreb.

Et israelsk luftangreb i Gazastriben har dræbt seks medlemmer af en palæstinensisk familie natten til torsdag. Alle seks var civile, herunder en kvinde og et barn.

Yderligere 12 personer er såret i angrebet.

Det oplyser lægekilder og beboere i området ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed er dødstallet fra de seneste 48 timers angreb på tværs af grænsen oppe på 32.

Det israelske militær har ikke kommenteret torsdagens hændelse, der fandt sted i Deir al-Balah i det centrale Gaza.

Det er på tredje døgn, at urolighederne fortsætter i Israel og Gazastriben efter Israels drab på en militant leder fra gruppen Islamisk Jihad.

Israel dræbte natten til tirsdag dansk tid feltkommandøren Baha Abu al-Atta og hans kone i et målrettet angreb. Abu-al Atta var leder i den militante gruppe Islamisk Jihad, der er på EU's terrorliste.

Angrebet ramte den militante leders hjem i Gazastriben.

Palæstinensiske militante svarede straks igen og har sendt over 220 raketter afsted mod Israel, skriver nyhedsbureauet AFP. Det har igen fået Israel til at iværksatte angreb.

Det israelske militær har tidligere udtalt, at de israelske luftangreb udelukkende er rettet mod Islamisk Jihads tilholdssteder og affyringsramper.

Onsdag oplyste Islamisk Jihad, at militsen er villig til at indgå en våbenhvile med Israel, hvis visse betingelser blev opfyldt.

Samtidig foreslog gruppen at lade Egypten mægle mellem parterne.

Islamisk Jihad understregede, at hvis betingelserne ikke bliver opfyldt, er gruppen parat til at fortsætte de mange raketangreb over grænsen til Israel på ubestemt tid.

Islamisk Jihad har flere krav til en våbenhvile. Først og fremmest skal Israel forpligte sig til at stoppe de målrettede angreb mod palæstinensiske ledere.

Derudover skal Israel stoppe med at skyde palæstinensiske demonstranter i Gazastriben, skriver AFP.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Sønderjyske siger farvel til spillertrio

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce