Annonce
Indland

It-ansat får fængsel for svindel mod Carlsbergfondet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Østre Landsret har stadfæstet en dom om bedrageri for millioner. Ansat udnyttede, at han havde to job.

En ledende og betroet medarbejder udnyttede i flere år sin stilling som it-ansat og snød Carlsbergfondet og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab for et større millionbeløb.

I september sidste år fik den 48-årige mand en fængselsdom på tre år og seks måneder i Københavns Byret. Han havde begået bedragerier for godt ni millioner kroner, lød det.

Han ankede dommen, men tirsdag har Østre Landsret stadfæstet byrettens dom.

Det var i perioden 2011 til 2016, at Henrik Slaatorn udnyttede sin stilling som it-konsulent og sekretariatschef, hvor han blandt andet forfalskede fakturaer og bogførte bilag i begge firmaer.

Det var muligt for ham at svindle, da han havde to job.

I Carlsbergfondet var han ansat som it-konsulent, mens han i Videnskabernes Selskab var ansat som sekretariatschef.

Udbetalingerne, som Slaatorn foretog, var til hardware, software og forskellige it-løsninger. Men varerne blev aldrig modtaget.

Han fabrikerede desuden fakturaer og bilag, mens han enkelte gange godkendte fakturaer fra en leverandør, som ikke længere eksisterede.

Det fremgik af en redegørelse, som ifølge Berlingske blev sendt ud til Videnskabernes Selskabs ansatte i 2017, at Henrik Slaatorn var ansat i selskabet i 25 år.

Men nu er han dømt for bedrageri, databedrageri og dokumentfalsk.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab blev stiftet i 1742, mens Carlsbergfondet blev stiftet i 1876.

Fondet ledes af en bestyrelse på fem personer, som vælges blandt de danske medlemmer af Videnskabernes Selskab.

Medlemmerne kontrollerer direkte den velhavende danske fond.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Vejen

Færre vinterudgifter i Vejen Kommune

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];