Annonce
Indland

It-fejl hos Skat betød manglende renteopkrævninger i to år

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tusindvis af virksomheder er fra 2013-2015 ikke blevet opkrævet renter på grund af it-fejl hos Skat.

En it-fejl hos det daværende Skat betød, at der ikke blev opkrævet renter hos tusindvis af virksomheder i over to år mellem 2013-2015.

Det skyldtes problemer med den digitale løsning "Én Skattekonto", som blev sat i søen i 2013.

Fejlen kan have betydet, at virksomheder har aflagt forkerte årsregnskaber.

Det fremgår af en undersøgelse, som Ombudsmanden torsdag har offentliggjort.

- Det er overordentlig uheldigt, at et centralt offentligt it-system med så store mangler overhovedet blev sat i drift, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i en pressemeddelelse.

- Men sagen er også en påmindelse om, at hvis den slags fejl alligevel sker, har myndighederne et særligt ansvar for at informere berørte borgere og virksomheder om konsekvenserne for dem, siger han.

Han mener, at Skat forsømte at vejlede de berørte virksomheder om it-fejlen.

Først to år efter at problemet blev kendt, oplyste Skat direkte til virksomhederne, at der var knas på linjen.

"Én Skattekonto" er en konto, hvor ind- og udbetalinger af skat automatisk blev modregnet.

Hvis der er minus, bliver virksomheden pålagt renter, og det var de betalinger, som Skat ikke opkrævede.

Da kontoen blev lanceret i 2013, var der 700-800.000 virksomheder tilknyttet. Det første halvår blev der slet ikke opkrævet renter, men efterfølgende fik 167.500 virksomheder en opkrævning.

I det følgende halvandet år var der fortsat mellem 28.000 og 68.000, som ikke blev opkrævet renter. Fejlen blev løst 1. oktober 2015.

Skat har efterfølgende opkrævet manglende betalinger hos virksomhederne.

Skat har ikke kunnet oplyse den samlede størrelse af efteropkrævningerne.

Ombudsmanden Jørgen Steen Sørensen stiller spørgsmål ved, om Skats efterfølgende opkrævning af renter og renters renter har været efter bogen.

Han mener, at det er et spørgsmål, som domstole skal tage stilling til.

Skatteministeriet beklager i en redegørelse til ombudsmanden, at skattekontoen ikke fungerede korrekt, men mener ikke, at der er udvist ansvarspådragende fejl eller forsømmelser i sagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce