Annonce
Aabenraa

IT-gigants datacenter lader vente på sig

Her er Apples bud på det kommende datacenter i Kassø. Illustration: Apple

Det er nu over et år siden, at byggeriet af Apples datacenter i Kassø skulle have været startet.

Kassø: Da Apple i juli måned 2017 afslørede, at IT-giganten havde købt en stor grund i Kassø tæt ved Aabenraa for at bygge et stort datacenter, var forventningen, at byggeriet ville starte allerede inden årsskiftet, og at første fase af byggeriet ville være afsluttet i 2019.

Den byggeplan ligger dog langt fra virkeligheden, for det første spadestik til datacentret på det 285 hektar store erhvervsareal er endnu ikke blevet taget.

Hos Aabenraa Kommune kan man heller ikke med sikkerhed sige, hvornår byggeriet går i gang.

- Kun Apple ved præcist, hvornår byggeriet starter, siger Stig Werner Isaksen, der er direktør for kultur, miljø og erhverv i Aabenraa Kommune.

Annonce

Kun Apple ved præcist, hvornår byggeriet starter.

Stig Werner Isaksen, Aabenraa Kommune

Byggetilladelser godkendt

Stig Werner Isaksen har dog en forventning om, at byggeriet af datacentret snart begynder.

- Fra kommunens side har vi givet Apple nogle byggetilladelser, og der er flere ansøgninger, der er ved at blive behandlet. En byggetilladelse skal bruges inden for et år, og derfor har jeg en formodning om, at byggeriet snart går i gang, siger Stig Werner Isaksen.

Byggeriet af Apples datacenter blev også nævnt, da Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen (V), holdt sin tale ved nytårsreceptionen på rådhuset tidligere på måneden. Borgmesteren gik i den anledning også med livrem og seler og lagde sig ihvertfald ikke fast på et nøjagtigt tidspunkt for det første spadestik.

- 2019 bliver året, hvor Apple helt konkret kommer i gang med arbejdet i Kassø, hvor de etablerer et datacenter, sagde Thomas Andresen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Apple.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce