Annonce
Debat

It-skandale hos politiet er et alvorligt slag mod tilliden til samfundet

På kant: Et demokratisk samfund baserer bl.a. sin eksistens på befolkningens tillid. Herunder ikke mindst tillid til de bærende søjler og aktører i samfundet. I det danske samfund omfatter det bl.a. Skat og politiet.

Tilliden til Skat efter sammenbruddet - og ikke mindst de fejludbetalte mia. i udbytteskat - taler sit tydelig sprog. Men i den forgangne uge har vi været vidner til samme tillidsbrud indenfor politiet.

Politiet har arbejdet med teleoplysninger i 2012-19 – som kan have været faktuelt forkerte som afgørende beviser i alvorlige straffesager. Det drejer sig om 10.000 sager, som rigspolitiet nu skal gennemgå. Fejlen er, at de informationer, som politiet brugte som bevis for, at en anklaget befandt sig et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, alligevel ikke er korrekte. Fejl som kan have ført til justitsmord.

Derfor er det en meget alvorlig sag. Både overfor dem, det er gået ud over. Alle, der har prøvet at få deres retssikkerhed krænket, ved, hvor ondt det gør. Men også i forhold til borgernes tillid til politiet.

Derfor bør politiet tage sagen alvorligt - og derfor ikke selv undersøge og vurdere, om fejlen har medført til justitsmord.

Men jeg håber også, at politiet fremover er lidt mere forstående overfor de mennesker, der tillader sig at stille spørgsmålstegn ved samfundets øgede elektroniske overvågning. Hidtil har standardsvaret været, at så længe man er uskyldig, har man intet at frygte.

Og endelig kunne en god forklaring på, at sagen først kommer frem nu, være på sin plads. Rigspolitiet fik kendskab til sagen i november 2018. Man rettede fejlen i marts 2019. For forklaringen er forhåbentlig ikke, at man ville afvente, at valget var overstået – så er der nemlig grund til endnu mere mistillid.

Annonce
Carl Holst
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce