Annonce
Kolding

It-virksomhed i endnu et opkøb der skal styrke digitalisering i det jyske

C2IT har de seneste år købt en række virksomheder, og nu har it-virksomheden købt Kolding-virksomheden Nplus. - Corona-krisen har betydet, at udviklingen er gået en del hurtigere, end vi havde turde håbe på, udtaler Carsten Sixhøi, der er administrerende direktør for C2IT Group. Foto: C2IT
It-virksomheden C2IT har købt Kolding-virksomheden Nplus for at kunne ramme små og mellemstore virksomheder, der satser på digitalisering.

Kolding: It-virksomheden C2IT har igen købt en virksomhed. Nu har selskabet været på opkøb i Kolding, hvor det har købt konsulentvirksomheden Nplus, der er specialist i Microsoft-produkter. Tidligere har C2IT blandt andet været på opkøb i København.

Købet er en del af C2ITs vækstplan, og som har til formål at placere C2IT i toppen af digitaliseringsmarkedet, lyder det i en pressemeddelelse. Med købet af Nplus vil C2IT styrke sin position i markedet for digitale samarbejdspartnere og bliver blandt de eneste, der tilbyder alt til små og mellemstore virksomheder.

- C2IT ønsker med købet af Nplus at spille en endnu større rolle i den digitale transformation, der i øjeblikket foregår i små og mellemstore virksomheder. Med købet af Nplus forstærker vi vores position og får tilført yderligere kompetencer til digitalisering af SMV’erne i det jyske. Da vi oprindelig lagde vores vækstplan, var det ud fra et treårigt perspektiv. Men corona-krisen har betydet, at udviklingen er gået en del hurtigere, end vi havde turde håbe på, udtaler Carsten Sixhøi, der er administrerende direktør for C2IT Group, der samlet beskæftiger omkring 100.

Annonce

Digitale løsninger

Købet af Nplus betyder, at de ni ansatte hos Nplus flytter sammen med C2IT i Kolding. Samtidig med opkøbet udvider C2IT desuden med en afdeling i Herning.


C2IT ønsker med købet af Nplus at spille en endnu større rolle i den digitale transformation, der i øjeblikket foregår i små og mellemstore virksomheder.

Carsten Sixhøi, administrerende direktør for C2IT Group


- Mange små og mellemstore virksomheder med drømme om at vokse til større produktions- og handelsvirksomheder har på grund af situationen i 2020 valgt at tænke i nye baner. Tidligere handlede det i høj grad om at finde billige løsninger til sin forretning. Disse løsninger blev ofte fundet i udlandet. Men den usikkerhed og de mange restriktioner og lukkede grænser, som corona-krisen har medført, har betydet, at man i højere grad vælger at flytte produktionen tættere på sin virksomhed og i stedet digitalisere sig til mere effektive og omkostningsvenlige løsninger, udtaler Carsten Sixhøi.

Nplus er Microsoft-partner og selskabet har i dag et godt tag i markedet for små og mellemstore virksomheder, der arbejder inden for handel og produktion.

- Vi glæder os meget til at blive en del af C2IT. Vi har længe holdt øje med dem og synes, at de gør det rigtig godt. Vores virksomheders kultur og forretning ligner meget hinanden, så jeg forventer, at sammenlægningen kommer til at foregå nemt og gnidningsløst. Vi ser frem til, at vi nu får langt flere muskler til at servicere vores kunder. Alle her internt hos Nplus har modtaget nyheden meget positivt. De synes, det er dejligt at opleve noget fremdrift og forandring i en tid, hvor det meste ellers står stille, udtaler Anne Gram, der er medstifter af og direktør for Nplus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce