Annonce
Erhverv

It-virksomhed klar til at vokse markant: - Vi får plads til det dobbelte i Kolding

It-virksomheden Bredana Axcite, der har 13 ansatte i Kolding, får plads til dobbelt så mange ansatte i Kolding, når de flytter til Skovvangen den 1. september, fortæller administrerende direktør Carsten Slot. Foto: Bredana Axcite
De 13 ansatte i Bredana Axcite i Kolding skal have mange flere kollegaer de kommende år. Kontoret i Kolding skal på den korte bane have et boost, og der er plads til at fordoble antallet af medarbejdere i det nye domicil.

Kolding: It-virksomheden Bredana Axcite skal vokse de kommende år, og særligt i Kolding er der lagt op til, at virksomheden får flere muskler.

Oprustningen kommer i kølvandet på, at Bredana Axcite og Bredana Solutions har valgt at gå hver til sit. Bredana Solutions er solgt til en udenlandsk investor, mens Bredana Axcite, der har fokus på store kunder med typisk over 100 ansatte, fortsætter som partnerejet selskab.

Samlet er der 35 ansatte i Bredana Axcite, der har adresser i Aarhus og Kolding, og 13 af dem sidder fra den 1. september i et nybygget domicil på Skovvangen 33 i Kolding, hvor også Lån & Spar har åbnet en filial.

Annonce

- Det nye sted er gearet til 26 medarbejdere, så vi mener det meget seriøst, når vi siger, at vi vil vækste. Vi får plads til det dobbelte i Kolding, siger administrerende direktør Carsten Slot.

- Vi har sagt, at vi går efter at blive dobbelt så store inden for fem år i hele virksomheden. Men efter "skilsmissen" bliver Kolding det mindste sted, så det er i Kolding, at vi vil prioritere væksten højest, siger Carsten Slot.

Taler samme sprog

It-virksomheden hjælper blandt andet større produktionsvirksomheder med at udnytte mulighederne i Microsoft Dynamics' store programmer. Kunderne er større grossist- eller produktionsvirksomheder, og det er også typisk herfra, at Bredana Axcite hyrer deres konsulenter.

- Vi er egentlig en it-virksomhed. Men vi agerer ikke som den typiske it-virksomhed. De systemer, vi arbejder med, der handler det mere om procesoptimering end om it. Så mange af de konsulenter, vi rekrutterer, kommer ikke fra it-verdenen. De kommer fra den anden side af skrivebordet. Det er folk, der sidder i lederstillinger i typisk grossist- eller produktionsvirksomheder, siger Carsten Slot, der er godt tilfreds i forhold til at rekruttere til Kolding-afdelingen.


Vi er egentlig en it-virksomhed. Men vi agerer ikke som den typiske it-virksomhed.

Carsten Slot, administrerende direktør i Bredana Axcite


- Vores strategi sikrer, at vores kunder og vores konsulenter taler samme sprog. Det kræver, at vi bruger relativt lang tid på at oplære vores konsulenter i it. Det tager typisk et år. Men så synes vi også, at vi kommer ud med noget bedre. Vi får nogle konsulenter, der kan tale samme sprog som kunden. Vores branche er jo lidt kendt for, at kunden og konsulenten taler forbi hinanden, fordi it-manden ikke forstår forretningen, siger Carsten Slot.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Serieiværksætter køber sig ind i lille virksomhed: Verdensudstilling skal være med til at booste salg af løver, ugler og hjorte

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Esbjerg

Rundbarbering af rundkørsel: Det kræver en god forklaring

Sønderborg

Se video og billeder: Dronning Margrethe er ankommet til Sønderborg

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Jysk retail-agentur sikrer succes for Europas største køkkenkæde i Norge

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

23-årig fik sit seks måneder gamle barn fjernet og hængte socialrådgiver ud på Facebook: Nu er hun dømt for chikane

Varde

Hun ville vise rektor, at han tog fejl: Christel blev smidt ud fra Varde Gymnasium – I Esbjerg fik hun en ekstra chance, og tirsdag blev hun student

EfB

Mathias Kristensen om sine fem seniorår med nedrykninger, bronzemedalje og 12 cheftrænere: - Det er helt til grin, at det har været så kaotisk

Sønderborg For abonnenter

Endnu et sort år for Niko-Servodan: Men lyset er på vej tilbage

Haderslev

Kvinde bremsede for gæs på Omkørselsvejen og endte i trafikuheld

Annonce