Annonce
Sport

Danmarks potentielle finale-modstander er fundet: Italien kvaser Spanien i straffedrama

Italien er klar til EM-finalen efter en sejr over Spanien i straffesparkskonkurrence. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Der skulle straffesparkskonkurrence til i den første EM-semifinale, og i den trak Italien det længste strå.

Italien slog tirsdag aften Spanien i straffesparkskonkurrence efter en hæsblæsende semifinale på Wembley og er nu klar til EM-finalen søndag samme sted.

Både den ordinære og forlængede spilletid endte 1-1, og i straffesparkskonkurrencen blev Gianluigi Donnarumma den store helt for italienerne, da han reddede Spaniens fjerde spark, som Álvaro Morata stod bag.

Jorginho scorede det afgørende mål på Italiens femte spark, og så brød jublen ud. I finalen skal Italien op imod enten Danmark eller England, som spiller semifinale onsdag aften.

Annonce

Spanien var i store perioder det bedst spillende hold. Sædvanen tro havde Luis Enriques tropper masser af boldbesiddelse og skabte flere gode chancer.

Italienerne skulle lige finde sig til rette med, at Spanien havde bolden så meget, og da de erkendte, at det ikke blev en kamp i kontrol, satsede de benhårdt på kontraangreb, som gav flere store muligheder.

Netop et kontraangreb udspillede sig, inden Federico Chiesa krøllede bolden i mål til 1-0 efter en time.

Álvaro Morata, som for første gang under EM var udeladt fra startopstillingen, kom ind i anden halvleg, og han takkede for tilliden efter 80 minutter, da han udlignede til 1-1 og tvang kampen i forlænget spilletid. Han endte dog med at blive skurk i straffesparkskonkurrencen.

Italien kom buldrende ud af omklædningsrummet og indledte i et højt pres, og allerede i tredje minut sendte Nicolò Barella bolden på stolpen. Han var dog offside, og spanierne lod sig ikke skræmme.

I hvert fald satte Spanien sig lynhurtigt på kampen. Pedri og Sergio Busquets kontrollerede midtbanen, og førstnævnte viste i de fremadrettede aktioner flere gange, hvorfor han spås en stor fremtid.

Spanien stillede med en høj bagkæde, og det betød, at Italien flere gange sendte høje bolde ned i tomrummet mellem keeper Unai Simón og de fire forsvarsspillere. Det blev farligt efter 21 minutter, hvor keeperen var på skovtur og tillod en stor italiensk chance.

Kort efter var der bud efter den 22-årige stjernekeeper Gianluigi Donnarumma efter en sjælden blunder i den italienske defensiv. Dani Olmo kom til skud i en god position, men Donnarumma reddede flot.

Spændingen var intakt i anden halvleg, som blev indledt meget uroligt. Især Spanien var nærgående, og efter 52 minutter drejede Sergio Busquets bolden lige over mål.

Kort efter afsluttede Federico Chiesa farligt i den anden ende, men Unai Simón kom godt ned og reddede. Efter en time var den spanske keeper dog prisgivet.

Efter et spansk angreb smed italienerne kul under kontrakedlen, og få sekunder senere fik Federico Chiesa bolden i venstre side af feltet, trak ind til højrebenet og krøllede bolden over i modsatte side af målet.

Spanien var lige ved at slå hårdt og hurtigt igen. Koke drejede en høj bold ind mod Oyarzabal, som igen manglede timing. Få meter fra mål ramte han end ikke bolden.

Om det var den aktion, der var afgørende, er uvist, men i hvert fald blev Oyarzabal pillet ud, og kort forinden var Morata kommet på banen. Efter 80 minutter gav den disposition pote.

Efter samspil med Dani Olmo blev Juventus-angriberen helt fri i feltet, hvor han udviste stor kølighed og udplacerede Donnarumma med en flad afslutning, og så skulle kampen i forlænget spilletid.

Her var Spanien bedst før pausen, mens italienerne oppede sig på den anden side af pausen – men ingen formåede at score, og så gjaldt det straffesparkskonkurrencen.

Her brændte både Italien og Spanien det første spark, inden Donnarumma på det fjerde spark pillede Alvaro Moratas forsøg, og Jorginho stensikkert sendte Spanien ud i mørket.

/ritzau/

Annonce
EfB For abonnenter

EfB-analyse: Fem spørgsmål trænger sig på efter 0-1 mod Jammerbugt FC

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Sydjylland

Bomberyddere sendt til Kruså: Brand i krudt og kemikalier

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Kolding For abonnenter

Bil bragede ind i Freddie og Marlenes hus: Nu risikerer de, at deres hus braser sammen

Sønderjyske Fodbold

Live: SønderjyskE møder AGF i bundbrag

Aabenraa

Næstformand forstår det ikke: Nu flyttes børn fra omstridt specialskole

Nordtyskland

Derfor bliver forbundsdagen danskere, end du tror: SSW er nemlig ikke alene

Kolding For abonnenter

Hoveder af døde grislinger dratter ned fra luften: Landsbyborgere er dødtrætte af stor øko-svinefarm

Ribe Esbjerg HH

Ribe-Esbjerg-målmands friske melding: Jeg vil elske at lukke munden på deres fantastiske hjemmepublikum

Sydjylland

Bomberyddere sendt til Kruså: Brand i krudt og kemikalier

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Sport

Chris Anker Sørensen bliver begravet i stilhed

Debat For abonnenter

Det mener JydskeVestkysten om det danske mindretals valgtriumf i Tyskland

Billund For abonnenter

Tesfaye mødte Osama, Bashir og Mahmoud: Sådan kom syriske flygtninge i arbejde på en virksomhed, hvor der er brug for dem

Danmark For abonnenter

Det danske mindretal er braget ind i det tyske parlament: Har fået 55.330 stemmer og overgået alle forventninger

Annonce