Annonce
Udland

Italienere risikerer fem års fængsel for brud på karantæne

Piero Cruciatti/Ritzau Scanpix
Op til fem års fængsel kan være konsekvensen i Italien, hvis man bryder karantæneregler efter virussmitte.

Italien vil skærpe straffen til borgere, der bryder karantænereglerne.

Det meddeler italienske myndigheder sent tirsdag i en pressemeddelelse, skriver nyhedsbureauet dpa.

Bryder en person, som er smittet med coronavirus, bevidst sin karantæne, kan det føre til mellem et og fem års fængsel.

Tiltaget skal være med til at begrænse smittespredningen.

- Et forsætligt brud på det absolutte forbud mod at forlade hjemmet for personer, som er sat i karantæne efter at være blevet testet positiv for virusset, straffes med fængsel fra et til fem år, står der i meddelelsen ifølge dpa.

Imens kan folk, der overtræder de generelle regler for selvisolering, få bøder på mellem 400 og 3000 euro, sagde Conte ifølge dpa efter et regeringsmøde.

Begge dele er en markant skærpelse i forhold til tidligere straffe på op til tre måneders fængsel og 206 euro.

743 mennesker er døde i Italien det seneste døgn af coronavirus, lød det tirsdag. Det bringer det samlede antal af døde op på 6820, oplyser regeringen ifølge Reuters.

Dermed er der igen en stigende tendens i dødstallet, efter at der mandag var meldt om 602 døde og søndag 650 i forhold til dagen forinden.

Det samlede antal bekræftede smittetilfælde steg fra 63.927 til 69.176 ifølge regeringens tal.

Men lederen af den nationale myndighed for katastrofehåndtering siger, at tallet kan være ti gange højere.

- Et forhold, hvor der er et bekræftet tilfælde for hvert tiende faktiske tilfælde, lyder sandsynligt, siger leder for myndigheden Angelo Borrelli til avisen La Repubblica ifølge Reuters.

Han antyder dermed, at det faktiske antal smittede kan være nærmere 700.000.

Italien er det land i Europa, der er hårdest ramt af coronavirus, og den italienske region Lombardiet er det område i Italien, der har flest smittede og døde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce