Annonce
Udland

Italiens parlament stemmer for at skrumpe

Vincenzo Pinto/Ritzau Scanpix
Femstjernebevægelsen mener, at der kan spares store beløb ved at nedbringe antallet af parlamentarikere.

Italiens parlament har udsigt til at krympe markant, efter at dets medlemmer tirsdag har stemt for at skære antallet af pladser ned med over en tredjedel.

Det betyder, at fra det valg, der efter planen skal finde sted i 2023, skal Underhuset have 400 medlemmer mod 630 i dag, og Senatet skal have 200 medlemmer i stedet for 315.

Det er resultatet af et reformforslag, som regeringspartiet Femstjernebevægelsen har fremlagt, og som parlamentets største partier har stemt for.

- Dette er en historisk dag. Vi har endelig formået at skære ned på antallet af parlamentarikere, for evigt, siger Femstjernebevægelsens leder, Luigi Di Maio.

Partiet mener, at arbejdet i parlamentet vil blive mere effektivt, når antallet af medlemmer skæres ned til 600 i alt. Samtidig vil der blive sparet flere hundrede millioner euro, mener partiet.

Kritikere af forslaget mener derimod, at lobbyister får lettere ved at få indflydelse, og at besparelserne slet ikke vil være så store.

Forslaget kan dog stadig blive væltet. Hvis modstandere af forslaget formår at samle en halv million underskrifter imod det, skal det sendes til folkeafstemning.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce