Annonce
Kolding

Iværksættere håber at åbne kæmpestort selskabslokale med plads til 500 gæster

To iværksættere drømmer om at åbne selskabslokaler i landlige omgivelser. Enten i et lagerlokale på Fovsletvej eller på Nørremarksvej i Jordrup (billedet). Foto: Digitaliseringsstyrelsen
Iværksættere fra Odense og Fredericia har henvendt sig til Kolding Kommune, fordi de drømmer om at åbne et selskabslokale og konferencecenter med plads til 500 gæster i landlige omgivelser.

Jordrup/Kolding: To iværksættere fra Fredericia og Odense håber på at åbne et kombineret selskabslokale og konferencecenter med plads til 400-500 personer. I begyndelsen af det nye år sendte de forespørgsler til Kolding Kommune på to adresser, der ligger i landlige omgivelser. Idémændene vil vide, om det kan lade sig gøre at indrette selskabslokaler og konferencecenter i en af de to eksisterende bygninger.

Adresserne ligger på henholdsvis Nørremarksvej i Jordrup og Fovsletvej i Kolding. Kommunen har allerede undersøgt forholdene, og svaret er, at planerne muligvis kan realiseres inden for rammerne af planloven, og at en ombygning af lagerlokalerne kræver en konkret byggeansøgning.

JydskeVestkysten har været i kontakt med iværksætterne, som ikke på nuværende tidspunkt ønsker at stå frem med navn, fordi planerne kun er i den indledende fase. I deres forespørgsel til kommunen skriver de blandt andet, at de har materialer til indretning og inventar, men at de mangler lokalerne til at realisere deres drøm.

Annonce

Lokaler

To iværksættere har forespurgt Kolding Kommune, om de kan indrette lagerlokaler på Fovsletvej i Kolding eller Nørremarksvej i Jordrup til selskabslokale og konferencecenter. Det kan muligvis godt lade sig gøre inden for rammerne af planloven, lyder det fra forvaltningen, men idémændene skal i første omgang søge om en byggetilladelse, hvis lagerlokalerne skal bygges om til selskabslokaler.

Iværksætterne vil udleje lokalerne til blandt andet bryllupper, konfirmationer, messer, udstillinger og koncerter.

Der skal være plads til maksimalt 500 personer.

Store fester

De to iværksættere henviser til lignende meget store selskabslokale blandt andet E-Plaza i Aarhus, der markedsfører sig som Jyllands største selskabslokale, og Basak Saray Selskabslokaler i København, der har lokaler med plads til 1800 spisende gæster. Endelig henviser de til en avisartikel i Fyens Stiftstidende fra 2014 om Golden Palace i Odense. Dette sted har plads til knap 900 siddende gæster, og ejeren fortalte blandt andet om, at stedet kunne bruges til julefrokoster, koncerter, messer og firmaarrangementer og receptioner, og at stedet også er velegnet til store familiesammenkomster som arabiske og tyrkiske bryllupper, konfirmationer eller fødselsdage.

Det er nogle af de samme drømme, de to iværksættere har med lokalerne i Kolding, dog skal der kun være plads til maksimalt 500 personer. Bygningerne skal bygges om, så der er mulighed for udlejning til blandt andet bryllupper, konfirmationer, messer og udstillinger, skriver de i deres forespørgsel, hvor det også fremgår, at der vil være arrangementer en til to dage om ugen, og de vil begynde omkring klokken 16-17 og slutte omkring midnat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Annonce