Annonce
Erhverv

Ivrige huskøbere sætter salgsrekord siden finanskrise

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Der blev solgt rekordmange huse i 2019, og de seneste år er boligkøbere blevet mere energibeviste.

Mange har set sig om efter et nyt hjem i 2019, og boligsalget nåede sidste år det højeste niveau siden op til finanskrisen.

Særligt salget af huse og sommerhuse har været med til at sikre rekorden, ligesom boliger med høj energimærkning især er gået godt.

Det viser nye tal fra Boligsiden, der samler al information om boligannoncer og salg fra landets ejendomsmæglere.

Den ivrige købelyst er kommet bag på Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør ved Boligsiden.

- Vi så, at der blev handlet flere og flere huse, jo længere vi kom ind i årtiet. Det begyndte at flade ud til sidst. Vi havde forventet et salg måske lidt mindre end i 2017 og 2018, men det blev faktisk endnu større.

- Måske er det i forbindelse med udskydelsen af den offentlige ejendomsvurdering og den nye skat, at der blev handlet mange boliger igen, siger hun.

Der blev handlet 78.873 villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og fritidsboliger i 2019, og det er det højeste samlede antal siden 2007. Huse og sommerhuse har udgjort en stor del af salgene.

- 2019 har været et rekordår. Der er blevet handlet virkeligt mange boliger. Der er handlet ekstremt mange huse, og sommerhuse har været meget efterspurgt, siger Birgit Daetz.

Med 18.138 solgte ejerlejligheder sidste år var det præcis det samme antal salg som året forinden.

I salgstallene kan det ses, at det optager huskøberne, hvilket energimærke boligen har. Energimærkningen siger noget om hjemmets energiforbrug, og mens det bedste energimærke er A, er det dårligste G.

- Mange vil gerne være klimabevidste, og det er en god måde at starte sin boligkarriere på ved at købe et hus, der har et godt energimærke.

- Har man hænderne godt skruet på, kan man selv forbedre huset og derigennem få et bedre energimærke, siger Birgit Daetz.

Selv om der er sket den største procentvise stigning i salget af de mest energirigtige boliger, sælges der stadig flest huse med energimærkning C og D.

/ritzau/

Annonce
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce