Annonce
Sydjylland

Jægere får statslig hjælp til at nedkæmpe den udskældte mårhund

Henry Bruun (t.v.) og Johnny Iversen ved en af Ribe-områdets mange mårhundefælder. De er henholdsvis formand for Ribe Jagtforening og reguleringsjæger i Esbjerg Kommune. Johnny Iversen glæder sig over udsigten til et nyt tilskud fra staten til at øge bekæmpelsen af mårhunden. Arkivfoto: Kåre Welinder
Miljøstyrelsen udbyder en ny runde af en pulje, der giver tilskud til eksempelvis fælder til mårhunden, som er stærkt stigende i antal. Ifølge en lokal jæger er rovdyret et stadig større problem for naturen. Jægeren forudser, at de statslige midler vil få flere jægere på banen til at nedkæmpe mårhunden.

Mårhund: Der er godt nyt til jægerne og dårlig nyt for den stigende bestand af mårhunden i landsdelen.

Miljøstyrelsen udbyder således nu en pulje på 300.000 kroner til grupper af jægere, som bekæmper mårhunde. De skal gå til indkøb af rørfælder, vildtkameraer og sms-alarmer. Tilskuddet omfatter 75 procent af prisen på det indkøbte, mens egenbetalingen på 25 procent betyder, at udstyret ejes af jægergruppen, der får tilskuddet.

Miljøstyrelsen forventer, at tiltaget skal føre til, at endnu flere jægere bidrager til bekæmpelsen af mårhunden. Ifølge en artikel i bladet Jæger fra august i år blev der i 2015 nedlagt 306 mårhunde i Danmark. I 2017 var tallet steget til 1.600 og til 3.350 i 2018, mens tallet for det invasive og aggressive rovdyr forventes at være langt højere i år. Dette skyldes dels en øget bestand af mårhunde, men i høj grad også de frivillige jægeres indsats på deres jagtområder, oplyser styrelsen.

En evaluering af en tilskudspulje fra 2018 har vist, at udstyret har bidraget til flere nedlagte mårhunde og generelt skabt mere fokus på, hvorfor det er vigtigt at bekæmpe den invasive art, tilføjer Miljøstyrelsen. Tidligere har Danmarks Jægerforbund dækket egenbetalingen på 25 procent, men forbundet oplyser, at det ikke vil være tilfældet med den nye pulje, da jægerforbundet fortsat savner en forvaltningsplan, som udstikker en retning for arbejdet, skriver det på sin hjemmeside.

Annonce

Tilskudsordningen

  • Tilskuddet fra staten gives efter først-til-mølle-princippet. Hver gruppe kan selv bestemme, hvilken type udstyr og i hvilket antal, den ansøger om, så længe det lever op til følgende kriterier:

  • Man skal være en gruppe på minimum fem jægere, og alle jægere i gruppen skal have gyldigt jagttegn.

  • Jagtområdet skal være i Jylland eller på Fyn. I Jylland kan der søges om tilskud til sms-alarmer, rørfælder og vildtkameraer.

  • En gruppe kan søge tilskud på op til 10.000 kroner, og der ydes tilskud på 75 procent af fakturaprisen.

Tredobling

Jægere rundt i Syd- og Sønderjylland har jagtet mårhunde de seneste år. En af dem er koordinerende reguleringsjæger i Esbjerg Kommune Johnny Iversen.

Da JydskeVestkysten træffer ham på mobilen torsdag, meddeler han, at han tidligere på dagen har skudt mårhund nummer 61 i år. Det er tre gange så mange som sidste år, forklarer han og understreger, at det ikke skyldes en øget indsats fra hans side, men nærmere det faktum, at bestanden er stærkt stigende.

Derfor er statens pulje på i alt 300.000 kroner en god hjælp på vejen, mener Johnny Iversen.

- Vi tager med kyshånd imod alle de muligheder, der er, for vi mangler virkelig penge til bekæmpelse. Indtil nu har bekæmpelsen været begrænset af manglen på midler, vurderer jægeren, der forklarer, at mange gerne vil hjælpe med at regulere bestanden.

- Men hvis man selv skal investere flere tusinde kroner til vildtkameraer og fælder, så stopper den der, når folk skal finde pengene fra deres egen husholdningskasse, siger Johnny Iversen, som forventer at få flere jægere med på mårhundjagt med det statslige tilskud i bagagen.

Han påpeger, at mårhunden udgør et problem, fordi den "støvsuger" alle steder for dyrearter, også truede dyr såsom isfuglen.

Flere indsatser

Mårhundens færden har den seneste tid også givet anledning til handling andre steder i landsdelen.

I Haderslev blev "Mårhundegruppen" etableret i marts i år. I august var status, at 135 mårhunde alene i 2019 var blevet skudt eller fanget i fælder. Gruppen, der er oprettet på Facebook, registrerer samtlige af de dræbte mårhunde og deler deres fangster på siden.

Og i Sønderborg Kommune foreslog Venstre tidligere på året at bruge 50.000 kroner i 2020 til bekæmpelse af det fremmede rovdyr.

- Problemet i Sønderborg Kommune er ikke kæmpestort endnu. Men når de først er mange hernede, bliver det en meget stor udfordring at fjerne dem igen. Det handler om, at vi ikke bare skal sidde på hænderne og se problemet vokse, sagde Thomas Worm Larsen (V), der frygtede for, at eksempelvis harer, fasaner og småfugle vil forsvinde på grund af mårhunden.

Budgetaftalen for 2020 blev, at forvaltningen fik til opgave at finde en model, så rovdyret kan bekæmpes i samarbejde med eksempelvis lokale jagtforeninger.

I den forbindelse foreslog byrådsmedlem byrådsmedlem Tage Petersen (V) at udbetale præmier for nedlæggelse af mårhunde, som det er tilfældet i Horsens og i Lemvig.

Bestanden af mårhunden er i stor vækst. Den truer blandt andet fugle- og vildtbestanden. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce