Annonce
Esbjerg

Jægere må selv punge ud: Kommune vil ikke give støtte til regulering af mårhund

Indstillingen til kommunens politikere går på at give afslag på et økonomisk tilskud på 50.000 kr. til reguleringsjægere og deres kamp mod mårhunden. Indtil videre må de betale af egen lomme til kommunens bedste. Arkivfoto
Til trods for, at bestanden af mårhund vokser hastigt i Esbjerg Kommune, må private, frivillige reguleringsjægere selv punge ud for blandt andet vildtkameraer og materialer til fælder. Forud for møde fredag i Teknik & Byggeudvalget indstiller kommunens forvaltning til afslag på ansøgning fra Esbjerg Jægerråd på 50.000 kr., der skal godtgøre jægere i hele kommunen.

Ribe: Holder indstillingen fra Esbjerg Kommunes teknik og miljøforvaltning, når der fredag er møde i Teknik & Byggeudvalget, må Esbjerg Jægerråd kigge langt efter de 50.000 kr., de har ansøgt kommunen om som bidrag til reguleringsjægernes kamp mod den forhadte mårhund.

Direktionen anbefaler nemlig, at politikerne skal afslag til indstillingen, selvom et informationsmøde for nye reguleringsjægere 4. september i Ribe havde et flot fremmøde på hele 30 jægere. Heraf tilkendegav de 18, at man gerne ville hjælpe med reguleringen, og dette antal var den koordinerende regulæringsjæger i Esbjerg Kommune, Johnny Iversen, meget tilfreds med.

Men for at de mange jægere kan aktiveres, kræver det økonomisk opbakning, forklarer Johnny Iversen.

- Vi får ikke økonomisk støtte fra hverken Nationalpark Vadehavet eller Esbjerg Kommune, og det, der hele tiden stopper indsatsen, er de midler vi har til rådighed. Vi har folkene, men så længe jægerne skal betale af private lommer, så stopper det, fordi mange ikke ønsker at blive ved med at bede om flere tusinde kroner derhjemme til vildtkameraer og materialer til fælder. Og det forstår man jo egentlig godt, siger Johnny Iversen.

Annonce

Samarbejde med Nationalpark

Esbjerg Kommune indgår i dag i et samarbejde med Nationalpark Vadehavet omkring regulering af mårhund. Reguleringen tager udgangspunkt i de udpegede Natura 2000-arealer, der også er beliggende indenfor Nationalpark Vadehavet. Det vil sige, at reguleringen fortrinsvis sker i marskområderne og på Mandø , men reguleringsjæger Johnny Iversen forklarer, at der er mindst ligeså mange mårhunde udenfor nationalparken i Esbjerg Kommune.

Ikke enig

Han håber, politikerne vil tage med i deres overvejelser, at en optimal indsats mod mårhunden ikke bør være afhængig af, at frivillige jægere skal betale af egne lommer til noget, der bør være i kommunens interesse.

Forvaltningen indstilling til politikere lyder på et afslag til trods for, at man i sagsfremstillingen skriver, at den foreslåede regulering fra Jægerrådet uden al tvivl vil være nyttig for fugle- og dyrelivet i de områder, hvor reguleringen iværksættes. Samtidig skrives der, at kommunen ingen forpligtelse har til at regulere mårhund, og på den baggrund vurderes den eksisterende regulering til at være på et acceptabelt niveau.

Men den udlægning er Johnny Iversen langt fra enig i.

- En mårhund i Danmark får i gennemsnit 11 hvalpe, og det siger sig selv, at det får kæmpe konsekvenser for naturen og dyrelivet i området, hvis ikke mårhunden bliver reguleret, siger Johnny Iversen, der som reguleringsjæger selv bruger mellem 30 og 40 timer ugentligt ud over sit normale arbejde på mårhunden.

JydskeVestkysten ville gerne have spurgt udvalgsformand Søren Heide Lambertsen(S) til rimeligheden i, at private, frivillige jægere selv må til lommerne for at sikre optimal regulering af mårhund, men formanden forklarer, at han ingen kommentarer har før sagen har været behandlet i udvalget.

Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

53-årig mand var efterlyst

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce