Annonce
Sydjylland

Jægere skyder kun få vildsvin: Alligevel er bestanden mere end halveret

Vildsvinebestanden er mere end halveret siden årsskiftet, vurderer Naturstyrelsen. Vildsvinene frygtes at kunne sprede afrikansk svinepest, hvis sygdommen kommer til Danmark. Arkivfoto: Morten Juhl/Scanpix.
Naturstyrelsen vurderer, at der nu er under 40 vildsvin i Danmark. Dermed er bestanden mere end halveret siden årsskiftet, hvor styrelsen vurderede, at der var omkring 100 vildsvin på dansk jord. Landbruget frygter, at vildsvin kan sprede den frygtede afrikanske svinepest.

Vildsvin: Det går fremad med at minimere antallet af vildsvin nord for den dansk-tyske grænse. Sådan lyder vurderingen fra Naturstyrelsen, der anslår antallet af vildsvin på dansk jord til at være under 40 på nuværende tidspunkt. Dermed vurderer styrelsen, at bestanden er mere end halveret siden årsskiftet, hvor vurderingen lød på omkring 100 vildsvin på dansk jord.

Naturstyrelsens vurdering er baseret på styrelsens observationer gennem en lang række vildtkameraer, der er opsat i det sønderjyske.

- Vi vurderer, at der ikke er kommet nye vildsvin til siden årsskiftet, og flere vildsvin er taget tilbage til Tyskland, siger skovrider Inge Gillesberg.

Hun understreger samtidig, at styrelsen ikke kan garantere, at antallet holder stik, men at det er det bedst mulige bud, som styrelsen på nuværende tidspunkt kan give. Erik Nicolaysen, formand for Aabenraa Jægerråd, fortæller, at jægerne i Aabenraa vurderer, at der i øjeblikket er mellem 40 og 50 vildsvin i det sønderjyske. Men at det billede sagtens kan ændre sig, når specielt majsmarkerne høstes, da der kan gemme sig flere vildsvin.

Annonce

Kampen mod vildsvin

Naturstyrelsen har fået til opgave at sikre, at der er så få vildsvin som muligt i den danske natur, da vildsvin er potentielle smittebærere af den smitsomme afrikanske svinepest.

Svinepesten er en smitsom virussygdom hos svin, som kan spredes til danske svinebesætninger via vildsvin. Bliver sygdommen konstateret i en dansk svinebesætning, vil det stoppe dansk svineeksport til lande uden for EU.

Derfor er man netop nu også i gang med at opsætte et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse for at holde vildsvin ude af Danmark. Vildsvinehegnet forventes at stå færdigt til november.

For at få nedbragt antallet af vildsvin i Danmark har danske jægere siden marts fået lov at jage vildsvinet om natten. Derudover er der opsat foderpladser, som skal tiltrække vildsvinene, så de bliver nemmere at nedskyde.

Flok er forsvundet

Naturstyrelsen har fået til opgave at sikre, at der er så få vildsvin som muligt i den danske natur, da vildsvin er potentielle smittebærere af den smitsomme afrikanske svinepest.

Styrelsen styrelsens vurderer, at bestanden er faldet markant, selvom jægerne specielt de seneste måneder ikke er lykkedes med at nedskyde en særlig stor del af vildsvinene. Naturstyrelsen oplyser, at 45 vildsvin er fundet døde siden årsskiftet. To af dem er trafikdræbt. Dermed er der blot blevet nedskudt otte vildsvin siden maj, hvor 37 vildsvin var blevet nedskudte eller påkørte i trafikken. Dengang vurdere styrelsen, at der var under 70 vildsvin i Danmark. Derudover har vildsvinene over sommeren fået grislinger, men det har alligevel ikke betydet flere vildsvin nord for den dansk-tyske grænse.

Inge Gillesberg fortæller, at den sparsomme nedskydning skyldes, at vildsvinene i løbet af sommeren har haft masser af føde og nu har rig mulighed for at gemme sig på markerne. Dermed har foderpladser, som Naturstyrelsen har sat op for at tillokke vildsvin, så de bliver nemmere at skyde, kun en meget lille effekt. Alligevel oplever styrelsen, at bestanden er skrumpet markant.

- Sidste efterår blev der taget video af en flok på omkring 20 vildsvin, som blev observeret på en mark nord for grænsen. Dem har vi ikke set siden, siger Inge Gillesberg.

Forventer effekt fra hegn

Hun mener, at vildsvinene kan være vandret tilbage til Tyskland, da der har været nok føde for vildsvinene syd for grænsen. Derudover har de tyske myndigheder også intensiveret jagten på vildsvin, der dermed har en sværere vej til Danmark.

Inge Gillesberg mener ikke, at vildsvinehegnet, der netop nu er ved at blive sat op langs den dansk-tyske grænse, har haft en mærkbar effekt. Men når hegnet kommer op, vurderer hun, at det gør opgaven lettere. Hegnet har ellers mødt heftig kritik, da der er flere huller i hegnet, og Inge Gillesberg fastslår også, at vildsvin kan krydse grænsen, hvis de gerne vil.

- Men alt andet end lige vil en barriere have en effekt. Man må forvente, at nogle vildsvin vil vende om, når de møder hegnet, men nogen vil også gå gennem et hul, siger hun.

Naturstyrelsen håber på en hård og kold vinter, så der ikke vil være så meget føde i naturen til vildsvinene, der derfor i stedet vil være nødt til at finde føde ved Naturstyrelsens foderpladser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce