Annonce
Vejen

Jægerforbundets formand: Hovborg-formand har udtalt sig dumt om ulve

Ulven i Klelund Dyrehave blev for få uger siden fotograferet af Kasper Bertelsen.
Formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen mener, at formand for Hovborg Jagtforening John Jensen ikke har gjort noget ulovligt med sine bemærkninger om aflivningen af alle ulve.
Annonce

HOVBORG: Formand for Hovborg Jagtforening John Jensen er kommet fra asken i ilden efter sin bramfrie udmelding om, at ulven ikke hører hjemme i den danske natur.

Formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen, Bredballe, er ude med riven på Facebook og bakkes op af en lang række af sine medlemmer. Der er kun antydning af støtte til John Jensen fra ganske få - måske fordi Claus Lind Christensen kun opfordrer de, der er enig med ham, til at dele hans opslag.

- Jeg er informeret om, at nogle "jægere" har henvendt sig til politiet for at tippe dem om John Jensens udtalelser om tre ulve, der skal være blevet skudt ved Hovborg for fem, seks år siden. Jeg har ikke henvendt mig til politiet, men jeg mener, myndighederne fremover selv bør tage fat på sådanne udtalelser, og det vil jeg tage op med ministeren, når vi har møde næste gang.


Jeg har ikke henvendt mig til politiet, men jeg mener, myndighederne fremover selv bør tage fat på sådanne udtalelser, og det vil jeg tage op med ministeren, når vi har møde næste gang.

Claus Lind Christensen


Annonce

Op i det røde felt

Claus Lind Christensen skriver i sit opslag på Facebook:

"Lad os lige slå fast igen: Alle kan mene, hvad de vil, også om ulven. Men når jeg ser en artikel i JydskeVestkysten, hvor en lokal jagtforeningsformand (foreningen han repræsenterer er dog ikke en del af Danmarks Jægerforbund), sidestiller det at skyde en ulv med at være frihedskæmper, så stiger mit blodtryk til uanede højder!

Det er både ubeskriveligt forkasteligt, og en direkte hån mod nogle af de mennesker, vi danskere kan være mest stolte af.

Ud over den groft upassende sammenligning med frihedskæmpere, så udtales der også i artiklen, at der i jægerkredse holdes statistik over, hvor mange ulve der nedlægges. Disse statistikker har jeg desværre ikke set, for dem kunne jeg godt tænke mig at dele med relevante myndigheder!

Når en person tilkendegiver et så konkret kendskab til, at der er foregået faunaforbrydelser, så skal det naturligvis efterforskes af myndighederne - og det kan kun gå for langsomt!

I øvrigt hvis der er nogen, der er i tvivl om, at Danmarks Jægerforbund tager afstand fra faunaforbrydelser, så gentager jeg det gerne igen. Faunaforbrydelser hører ingen steder hjemme og skal straffes." skriver Claus Lind Christensen.

Annonce

Ikke ulovligt, men dumt

Mener du, Hovborg-formanden har gjort noget ulovligt?

- Nej, men han har udtalt sig dumt - men det er jo ikke ulovligt, siger Claus Lind Christensen.

Nogle af dine medlemmer skriver i kommentarer til dit opslag på Facebook, at John Jensen bør smides ud af sit jagtforbund. Er du enig?

- Det har jeg ikke forholdt mig til, men hvis han havde været medlem af mit forbund, så havde jeg taget en alvorlig snak med ham. Han har ikke sagt noget ulovligt, men der står i vores vedtægter, at man ikke må skade jagten, og det synes jeg, han gør. Men om det ville ende i en eksklusion, er umuligt at tage stilling til. Det er jo meget alvorligt at smide folk ud af fællesskabet.

Du bruger store dele af dit opslag til at skrive om John Jensens bemærkninger om frihedskæmpere. Som jeg tror, det skal læses, så forholder han sig til, at det er ulovligt at skyde ulve, og at det var ulovligt at være frihedskæmper - altså forholder han sig til ulovligheden i det, man gør - og forsøger ikke at sammenligne ulvejægere med frihedskæmpere. Er der en pointe?

- Det er ikke sådan, jeg læser det. Jeg mener, han direkte sammenligner ulvejægeren og frihedskæmperen, og at han mener, at ulvejægeren engang vil blive rost for sin handling, lige som det skete med frihedskæmperen, siger Claus Lind Christensen.

John Jensen skriver også, at han ikke forstår, at nogle synes, det er ok, at ulve dræber flokke af får. Er du enig?

- Ulve er en del af virkeligheden i den danske natur, og så må landbruget finde ud af at beskytte deres tamdyr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Lotte mødte seks jordemødre under sin graviditet: - Jeg skulle genfortælle min historie hver gang

Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce