Annonce
Varde

Jægere raser over osteforbud: - De har i den grad tabt sutten

Bestanden af den invasive mårhund er eksploderet i Jylland. Og med forbuddet om at bruge ost som lokkemad, så bliver det sværere at fange mårhunden. For den elsker ost. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Fødevarestyrelsen indfører forbud mod ost og trafikdræbte dyr som lokkemad for mårhunden. Årsagen er en mulig smittefare.

Varde: For øjeblikket finder en af de største naturkrige sted i den danske natur. Kampen mod den invasive og meget uønskede mårhund, som er fuldstændig ude af kontrol i Jylland. En art som er uønsket i hele EU.

Som det absolut bedste våben er ost. Ost til at lokke mårhunden frem med. Men ifølge Danmarks Jægerforbund, så kommer Fødevarestyrelsen med et forbud mod brug af ost som lokkemad. Samtidig bliver det også forbudt at anvende trafikdræbte dyr som lokkemad.

- Fødevarestyrelsen har i den grad tabt sutten. Den startede med, at vi ikke må bruge trafikdræbte dyr. Og nu også ost, der ikke må smides i naturen, siger Claus Lind Christensen, der er formand for Danmarks Jægerforbund.

Annonce
Fødevarestyrelsen har i den grad tabt sutten. Den startede med, at vi ikke må bruge trafikdræbte dyr. Og nu også ost, der ikke må smides i naturen.

Formand Claus Lind Christensen, Danmarks Jægerforbund.

Trafikdræbt hare bliver til fødevare

Et forbund som sammen med Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen siden 2010 har forsøgt at bekæmpe mårhunden.

- Det er som om, at samfundet og myndighederne ikke forstår udfordringerne. I det øjeblik, du fjerner et trafikdræbt dyr, for eksempel en hare, så bliver det til en fødevare, siger en hovedrystende Claus Lind Christensen.

Om en mårhund eller andet dyr spiser et trafikdræbt dyr i vejkanten eller på i lokkepladsen, er jo et fedt.

Forbudt hele tiden

Ansvarlig for den koordinerende mårhundebekæmpelse i Danmark er specialkonsulent Mariann Chriél fra Arter & Naturbeskyttelse, Miljøstyrelsen.

- Det har været forbudt hele tiden. Det er en EU-forordning. Det må vi bare rette os efter, siger Mariann Chriél.

Men det er først nu, at Fødevarestyrelsen vil håndhæve forordningen fra 2009. Fødevarestyrelsen er ikke vendt tilbage på henvendelsen fra JydskeVestkysten. Vi ville gerne have en nærmere forklaring. Dog har Danmarks Jægerforbund fået oplyst, at forbuddet mod ost skyldes risikoen for smittefare. Blandt andet mund- og klovsyge og kogalskab.

Antal døde mårhunde

  • Siden 2008 har Naturstyrelsen og DCE, Aarhus Universitet opgjort antallet af døde mårhunde i Jylland. De kan være skudt, dødfundne eller være dræbt i trafikken. Langt de fleste er skudt.
  • Der foreligger endnu ikke tal for 2018.
  • 2008: 4. 2009: 48. 2010: 49. 2011: 65. 2012: 153. 2013: 118. 2014: 134. 2015: 258. 2016: 426. 2017: 1.264.
  • Ifølge vildtudbyttestatistikken så blev der nedlagt 1.616 mårhunde i jagtsæsonen 2017/18, mens det foreløbige tal for 2018/19 lyder på 3.291 mårhunde.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce