Annonce
112

Jævnaldrende piger bag overfald på 13-årig

Politiet har endnu ikke afhørt de tre piger, der angiveligt stod bag overfaldet på en 13-årig pige søndag eftermiddag. Arkivfoto: JV
Det var jævnaldrende piger, der søndag lokkede en 13-årig pige i baghold og overfaldt hende i en tunnel ved Askekrattet. Pigen blev fundet og hjulpet af en pensionist.

Esbjerg: De tre piger, der søndag eftermiddag overfaldt en 13-årig pige i en tunnel ved Askekrattet, er blevet identificeret, men politiet havde tirsdag ved middagstid endnu ikke afhørt dem.

- Pigen selv fortalte, at hun vidste, hvem de var, og hun har navngivet dem. Pigen mener at vide, at to af dem går en klasse under hende, og den sidste pige har tidligere gået på samme skole som den 13-årige pige selv, fortæller Henrik Berg fra lokalpolitiet i Esbjerg.

Han oplyser desuden, at politiet har fået en anonym henvendelse. Den kilde har bekræftet, at en af de piger, som offeret har navngivet, er blandt gerningsmændene til overfaldet.

- Nærbetjenten i Kvaglund arbejder med sagen, og vi skal have afhørt de tre piger, der er blevet udpeget, siger Henrik Berg.

Annonce

Fundet af pensionist

Episoden fandt sted søndag klokken 17.16, da den 13-årige pige fra lokalområdet blev kontaktet af en anden pige. Hun spurgte, om de skulle følges ad, og pigen førte den 13-årige til en tunnel ved Askelunden.

Her ventede to andre piger, og den 13-årige blev væltet omkuld og sparket og slået af de tre andre piger.

- Pigen blev efter overfaldet fundet grædende omkring Birkelunden af en kvindelig pensionist, der kørte pigen hjem, og pigens mor kontaktede politiet. Selv om vi mener at vide, hvem der står bag overfaldet, vil vi stadig meget gerne høre fra folk, der kan have overværet episoden, det vil være til stor hjælp for os, siger Henrik Berg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce