Annonce
Esbjerg

Jørgen Feldberg-Ussler er ny Senior Project Manager i NorSea Offshore Specialists

Jørgen Feldberg-Ussler er ny ansat hos NorSea Offshore Specialists. Her sammen med Torben Rubin Iversen. Privatfoto

Esbjerg: NorSea Offshore Specialists styrker sine kompetencer med yderligere en markant profil i form af Senior Project Manager Jørgen Feldberg-Ussler.

Det skriver NorSea Group i en pressemeddelelse.

- Det er absolut en kapacitet, vi nu tilknytter. Jørgen er velrenommeret, respekteret og har et stort netværk – han er vanvittig dygtig indenfor sit felt, siger Torben Rubin Iversen, General Manager i NorSea Offshore Specialists, i meddelelsen.

Han glæder sig til at kunne drage nytte af Jørgen Feldberg-Usslers omfattende projekterfaring fra opgaver for eksempelvis Equinor, Shell, Teekay og Petrobras.

- Jørgen Feldberg-Ussler har arbejdet på betydelige projekter for flere af offshore-industriens største, globale aktører og med nogle af de største projekter – eksempelvis Johan Sverdrup-feltet. Han har styret projekter sikkert fra planlægning til ibrugtagning, og vi får helt sikkert gavn af hans overblik og øje for detaljen, siger Torben Rubin Iversen.

Som ny Senior Project Manager ser Jørgen Feldberg-Ussler frem til at udbrede og videreudvikle NorSea Offshore Specialists kompetencer til et endnu større kundesegment:

- Jeg kender NorSea som en virksomhed, der favner både fagligt bredt og dybt. Jeg ser frem til at få de mange kompetencer til at spille endnu bedre sammen og med NorSea Offshore Specialists levere stærke løsninger til vores kunder, siger Jørgen Feldberg-Ussler.

NorSea Offshore Specialists afdelingen tæller aktuelt cirka 100 medarbejdere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce