Annonce
Sønderborg

Jørgen og Arne: Vi ville selv have stemt dansk

Der blev stemt også i Jørgen Otzen og Arne Jessen familier. Afstemningen var hemmelig, men begge mænd har en tydelig fornemmelse af, hvad bedsteforældrene valgte. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Jørgen Otzen og Arne Jessen har deltaget i diverse EU-folkeafstemninger, folketings- og kommunalvalg. Afstemningen, der har haft størst betydning for deres liv, fandt dog sted længe før de blev født. Godt den endte, som den gjorde, mener de.
Annonce

Vester Sottrup: For snart 100 år siden stod Arne Jessens farfar, Peter Jessen, i stemmeboksen på Forsamlingsgården i Vester Sottrup og skulle afgøre, om han ville være dansk eller tysk.

Arne Jessen ved ikke, hvad han stemte. Det var ikke noget, man talte om i hans barndomshjem. Alligevel er han ikke i tvivl om, at farfaren må have stemt tysk:

- Jeg tør rolig sige, at han var meget tysksindet. For han meldte sig allerede i 1910 til den tyske armé og steg herefter i graderne, til han blev officer. Han kom med i 86. regiment, fortæller Arne Jessen.

Farfaren overlevede første verdenskrig, så Arne Jessen ved, at han fik mulighed for at stemme. Men altså ikke, hvad han valgte:

- Det blev der aldrig talt om, da jeg var barn. For vi var danske af sindelag og havde da også lys i vinduerne 4. maj. Det var en selvfølge. Mine forældre gik også meget op i kongehuset, husker han.

Det danske kom via morfaren, der boede på Kegnæs. Her stemte 97 procent af indbyggerne dansk ved afstemningen i 1920.

Jeg er dybt taknemmelige for, at vi blev danske. Det er da betydelig mere sikkert og trygt at være dansk.

Arne Jessen

Annonce

Morfar stak af

Heller ikke Jørgen Otzen ved, hvad hans bedsteforældre stemte. Men han er lige så overbevist om, at de valgte side til fordel for Danmark.

-Det er jeg hundrede procent sikker på. For min morfar stak af over Kongeåen som 16-årig for at undgå at komme i krigstjeneste. Også min farfar var dansksindet, forklarer han.

Som ung var han selv ni måneder ved Livgarden, og det vakte hans interesse for Sønderjyllands historie. Siden har han spillet med i sommerspil i Det lille Teater i Gråsten, som har handlet om Sønderjyllands særlige historie.

Men han har aldrig tidligere været til afstemningsfest. Det var der ikke tradition for i hans familie.

Til afstemningsfesten anno 2020 i Forsamlingsgården i Vester Sottrup deltager de to mænd iført tøj fra dengang, deres familier var med til at afgøre Sønderjyllands tilhørsforhold. Arne Jessen fortæller, at han kone Margit har fundet en sort kjole til lejligheden, mens Jørgen Otzen oplyser, at Anne Marie Otzen kommer iført sin bedstemors sølvbryllupskjole.

Arne Jessen skal passe stemmeboksen, og Jørgen Otzen skal læse resultaterne op. Vel at mærke dem fra 1920 og ikke fra de 150 deltagere og de næsten 100 frivillige i arrangementet.

I teorien kunne deltagerne jo vælge at stemme Vester Sottrup tilbage til Tyskland?

- Det tror jeg bestemt ikke, svarer Arne Jessen og tilføjer:

- Og hvis det sker, får vi det heller aldrig at vide. For vi tæller ikke stemmerne op. Vi vælger at fortælle, hvordan det gik i 1920, svarer Arne Jessen.

Annonce

Mere trygt i Danmark

Begge mænd er glade for resultatet dengang i 1920. Ja, det er næsten ikke til at forestille sig, hvordan deres liv havde formet sig, hvis Sundeved var endt syd for grænsen:

-Ja, jeg havde nok skullet tale tysk. Ikke derhjemme, men i skolen i hvert fald. Og min far var blevet indkaldt som soldat i anden verdenskrig. Så jeg er dybt taknemmelige for, at vi blev danske. Det er da betydelig mere sikkert og trygt at være dansk, mener han og uddyber:

-Vi har bedre sociale forhold. I Flensborg ser man folk tigge på gaderne, og der er steder, hvor fattige kan få udleveret mad. Det findes ikke her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kritisk corona-udvikling: Smitten stiger stadig i Kolding og Esbjerg

Danmark

På kanten af kaninhullet

Varde

Birgit fulgte sin mand i døden

Annonce