Annonce
Haderslev

Jørgen træder for Jytte

To-tre gange om måneden tager Jytte Lynggaard plads i rickshaw’en og lader sig fragte rundt Haderslev, som hun har boet i siden 1969: - Selvom jeg er meget glad for at være på Hummeltoften, er cykelturene en dejlig afveksling. Ellers ville jeg jo aldrig komme uden for en dør. Foto: Flemming Just.
Jørgen Gjøde Jensen, 70, er en af en halv snes frivillige, der glæder beboerne på Humletoften Plejecenter med jævnlige cykelture rundt i Haderslev.

Haderslev: Jytte Lynggaard sidder i en stol i foyeren på Humletoften Plejecenter. Udenfor skinner solen mellem regntunge skyer denne formiddag i oktober. Den nydelige 88-årige dame er klar. Med frakke, tørklæde om halsen og det uundværlige iltapparat i sit gangstativ. Klar til at få en cykeltur rundt i Haderslev.

- Goddag, søde Jytte, siger Jørgen Gjøde Jensen og rækker hånden frem mod Jytte Lynggaard, der lyser op i et stort smil.

- Goddag Jørgen. Dejligt at se dig, lyder svaret.

Med iltflasken i gangstativet styrer Jytte hen mod den cykel – eller rettere den eldrevne rickshaw – som den næste times tid vil give hende vind i håret i Haderslevs gader. Med Jørgen Jensen på pedalerne.

- Jeg er så taknemlig og glad for de cykelture. Ellers ville jeg ikke komme uden for min lejlighed, siger Jytte, der lider af KOL efter et langt liv som storryger. Trods sygdommen ryger hun stadig. Ti cigaretter dagligt. Den fornøjelse vil den tidligere portrætfotograf ikke nægte sig selv.

- Så nu sidder du vist godt. Gør du ikke, spørger Jørgen, efter at Jytte med lidt hjælp har taget plads i rickshaw’en.

- Du er så rar og flink, svarer Jytte, der har boet på Humletoften Plejecenter i godt et års tid, efter at hendes mand – tidligere stationsleder hos Falck i Haderslev, Svenn Lynggaard - døde.

Jytte Lynggaard er en af plejecentrets 32 beboere, der året rundt har mulighed for at blive cyklet ud i vejr og vind. Eller som efterlever det slogan, som landsforeningen ”Cykling uden alder” bruger:

”Alle har ret til vind i håret”

Annonce

Cykling uden alder

  • Landsforeningen ”Cykling uden alder” har sekretariat i København.
  • Sekretariat og forening drives blandt andet via fondsmidler.
  • 4000 frivillige piloter i Danmark er tilknyttet ”Cykling uden alder”, der er aktiv i 70 af landets kommuner.
  • Når piloterne er tilmeldt ”Cykling uden alder”, er de også ansvars- og ulykkesforsikret i forbindelse med deres frivillige arbejde.
  • Der er registreret 450 rickshaws under foreningen.
  • De to rickshaws på Humletoften Plejecenter er skænket af Lions Club Haderslev.
  • En rickshaw koster omkring 40.000 kroner.

Typograf, fængselsbetjent og pilot

Jørgen Gjøde Jensen er en af den halve snes frivillige piloter, der sørger for, at plejehjemsbeboerne får vind i håret.

Den 70-årige pensionist satte punktum for arbejdslivet for tre år siden.

Oprindeligt er han uddannet typograf. Men i 1980 skiftede han spor til et job som fængselsbetjent i Kriminalforsorgen. De sidste seks år inden pensionisttilværelsen droslede han ned til to ugentlige arbejdsdage med fokus på dømte, der afsoner med fodlænke.

- Jeg havde besluttet mig for at lave frivilligt arbejde den dag, jeg stoppede. Og det blev så som pilot her på Humletoften, fortæller Jørgen Jensen, der for nylig fik titel af kaptajn for plejehjemmets piloter. Hvilket betyder, at han er kontaktmand mellem de frivillige og teamleder på plejecentret, Rikke Seest.

Det er hende, piloterne ringer til og aftaler dag og klokkeslet, når de er klar til at træde i pedalerne. Så sørger Rikke Seest for, at en af beboerne er klar.

Røde kinder og glade ældre

- Jeg tager en tur mindst en gang hver uge. Alt efter vejr og vind og hvor meget tid, jeg har, siger Jørgen Jensen, der kalder cykelturene med plejehjemsbeboerne for en win-win.

- Jo, jeg får røde kinder og de ældre liver op. De fleste har boet i Haderslev i mange år og så cykler vi rundt i byen og genoplever gamle dage og snakker om, hvad der er sket af nyt.

Det er dog ikke alle beboerne, der har et sprog og kan kommunikere med piloten – som for eksempel Jytte Lynggaard kan.

Jørgen Jensen sikrer sig omsorgsfuldt, at Jytte er klar til cykelturen og til at møde efterårskulden som passager i rickshawen. Foto: Flemming Just

Is og kaffe undervejs

- Men alligevel oplever man små tegn på glæde. Som for eksempel når en beboer sidder og vinker til børn på fortovet. Så er det løn nok for mig.

Jørgen Jensen cykler over alt i Haderslev, men har også sine favoritter. En af dem er sansehaven i Haderslev Dampark. Her kan han glæde de gamle med duftene fra f. eks. lavendlerne. Dyrehaven og havnen er også steder, hans passagerer er glade for at komme, ligesom torvedagene på Gravene tirsdag og fredag er et hit. Her møder plejehjemsbeboerne ofte mange mennesker, de kender fra tiden før plejehjemmet.

En is og en kop kaffe undervejs er også kutyme. Damkiosken og Jønnes Grill er i øvrigt de glade givere af en kop kaffe hver gang, Jørgen lægger vejen forbi.

- Sådanne små-sponsorater er meget kærkomne, understreger Jørgen Jensen.

Han og de øvrige får stor ros af teamleder Rikke Soost for deres indsats.

Efterlyser flere piloter

- Piloterne gør et fantastisk arbejde, og udviser et enestående engagement.

Teamlederen erkender, at nogle beboere kan være lidt svære at overtale til at sætte sig op på cyklen den første gang.

- Men når de først får prøvet, bliver de meget glade for ordningen. Den bringer virkelig glæde ind i deres hverdag, lyder det fra Rikke Seest, der selv glæder sig over, at ordningen på plejehjemmet er blevet så stor en succes, at der er behov for flere frivillige til at træde i pedalerne.

- Vi kan sagtens bruge flere frivillige, siger hun.

Artiklerne her er skrevet for Seniorrådet i Haderslev Kommune. Flere artikler fra Seniorrådet kan læses i Haderslev Ugeavis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce