Annonce
Aabenraa

Jørn har doneret sin krop til videnskaben: - Egentlig burde det være en pligt at være organdonor

Jørn Ulrik Larsen var bloddonor, indtil han faldt for aldersgrænsen som 70-årig. Hvis han måtte, var han blevet ved med at give blod. Han er stadig organdonor og har testamenteret sin krop til Syddansk Universitet, hvor den potentielt vil indgå i undervisningsforløb eller i forskningsprojekter. Foto: Birgitte Carol Heiberg
I begyndelsen af 1970’erne underskrev Jørn Ulrik Larsen en donationserklæring, så hans krop, når han er død, skal indgå i anatomiundervisningen på Syddansk Universitet. Han mener, mange flere burde tage stilling til, hvad der skal ske med deres legeme efter deres død.

Aabenraa: Første gang, Jørn Ulrik Larsen så en død person, var i slutningen i 1960’erne, hvor han var ulandsfrivillig i Uganda sammen med sin kone. Dengang var han omkring 30 år, og synet af den døde ugander gjorde indtryk på ham.

- Det var to mænd, der havde været oppe at slås, og den ene omkom. Da jeg så ham, havde jeg oplevelsen af, at han bare sov, siger Jørn Ulrik Larsen.

Han er pensioneret socialrådgiver bosat i udkanten af Aabenraa på grænsen til en stor skov og med udsigt over Aabenraa og fjorden fra den solvarme udestue, hvor vi har taget plads. Døden fylder en del for 83-årige Jørn Ulrik af flere årsager. For det første er døden et tabu i Danmark, mener han.

Annonce

- I gamle dage havde man et mere naturligt forhold til døden. Når de gamle døde på landet, lå de inde i stuen, og døden var noget mere naturligt. I dag bliver døden gemt væk. Det er jo et paradoks, for vi fødes for at dø, siger Jørn Ulrik Larsen fra sin havestol med bløde hynder.

For det andet mener Jørn Ulrik Larsen, at for få får taget stilling til, hvad der skal med deres krop, efter deres død. Selv har han taget klart og tydeligt stilling: Når han dør, skal hans krop komme andre til gavn. Derfor har han testamenteret den til Syddansk Universitet og derudover er han organdonor. Måske vil et af hans organer leve videre i en andens krop, eller også vil han blive brugt i undervisningen af morgendagens læger på andet modul af medicinuddannelsen i Odense.

Til gavn efter livet

Beslutningen om, at han ville være organdonor og ellers donere sin krop til medicinuddannelsen på Syddansk Universitet, tog han i begyndelsen af 1970’erne.

- Jeg havde læst om, at man kunne donere sin krop til videnskaben, og så tænkte jeg, at det ville jeg gerne, siger den pensionerede socialrådgiver.

På bordet ligger hans donationserklæring, som er dateret 11. juli 1973. Siden da har han ikke været i tvivl om sin beslutning. Han er ikke kristen og tror ikke på, at han skal i himlen efter sin død. Hvis himmeriget alligevel findes, mener Jørn, at Gud nok skal få samlet ham igen i efterlivet, selv om han mangler nogle dele. Egentlig mener han, at det burde være en pligt at være organdonor.

- Jeg tror på, at når vi dør, så er vi døde. Så er det slut, og så skal jeg ikke bruge min krop til noget. Hvis jeg på den måde kan komme nogen til gavn, ville det glæde mig, for jeg tror, jeg selv ville blive bitter, hvis jeg var alvorligt syg og ikke kunne få et nyt organ, fordi der ikke var nogen donorer, siger han.

Annonce

Fællesgrav i Aabenraa

Når Jørn Ulrik Larsen dør, skal han først obduceres, og så må de tage, hvad de kan bruge, som han udtrykker det. Hvis et af hans organer kan gives videre i en transplantation, kan hans legeme ikke bruges på medicinuddannelsen, og han vil efterfølgende blive brændt, og hans urne vil blive nedsat i fællesgraven på kirkegården i Aabenraa.

Ellers skal han fragtes til Odense inden for få dage, hvor hans krop kan blive opbevaret i op til halvandet år, før den kommer til at indgå for eksempel i anatomiundervisningen på andet modul af medicinuddannelsen.

Donér din krop til videnskaben

Hvis du ønsker at donere din krop til medicinsk forskning på et af de universiteter, som tager imod donationer, skal du udfylde en erklæring om donation. Den fås ved at henvende sig til universiteterne. Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet tager imod donationer.

Erklæringen skal desuden underskrives af egen læge eller af to vitterlighedsvidner, altså to personer, som bekræfter, at de har overværet den givne donors underskrivelse af dokumentet. Efterfølgende skal erklæringen returneres til universitetet.

Donerede legemer kan på SDU opbevares i op til halvandet år og kan indgå i anatomiundervisningen på medicinernes og på kiropraktorernes bacheloruddannelse eller i medicinsk forskning.

Syddansk Universitet anbefaler på sin hjemmeside, at donorers nærmeste pårørende samt eventuelt plejepersonale og egen læge bør orienteres om donationsforholdet.

Det er John Chemnitz, lektor i anatomi, der i årtier har forestået anatomiundervisningen på Syddansk Universitet.

- Det betyder meget for os, at vi får donationer, fordi det gør det muligt at gøre undervisningen praktisk, så det ikke bare bliver udenadslære, siger lektoren.

Annonce

Kroppens mekaniske dele

Den praktiske undervisning med menneskelige præparater, som det hedder på uddannelsen, giver indsigt i menneskers anatomi og de mange variationer, der kan være, og det kan ikke læres på samme måde i en lærebog, mener han.

- Dissektion giver muligheden for at få et tredimensionelt billede af kroppen: Hvordan strukturerne er, hvordan lagene er inddelt. Hvis man er meget god, har man et indre blik, en forestilling af, hvordan kroppe ser ud inde under huden.

John Chemnitz er lektor i anatomi på Syddansk Universitet. - Det betyder meget for os, at vi får donationer, fordi det gør det muligt at gøre undervisningen praktisk, så det ikke bare bliver udenadslære, siger lektoren. Foto: Peter Lilja

John Chemnitz sammenligner anatomiundervisningen med en håndværksmæssig uddannelse.

- Der er selvfølgelig meget teori og udenadslære, men jeg plejer at bruge det billede, at de studerende også skal have tingene i hænderne, ligesom en pilot skal kende sine knapper og vide, hvad der opererer hvad. I denne del af undervisningen har vi ikke sjælen med, det er kroppen som mekaniske dele, der spiller sammen; hvordan musklerne virker, hvordan de spiller sammen, og hvilke led de virker på, siger John Chemnitz og understreger, at det forpligter at modtage donationer fra mennesker, som har valgt at hjælpe videnskaben efter deres død.

- Vi har nogle etiske regler, som de studerende skal følge, og vi har meget respekt for, at mennesker vil donere deres afsjælede legemer til undervisning og forskning.

Annonce

De første mænd på Mars

Jørn Ulrik Larsens skal bisættes fra kapellet, og han vil gerne have, at de fremmødte synger Nordahl Griegs ”Kringsatt av fiender” og visen ”Hvornår mon livet skal leves”. Efterfølgende kan familien byde på gravøl. Detaljerne er skrevet ned, så hans efterladte kender hans ønsker.

Hvis jeg på den måde kan komme nogen til gavn, ville det glæde mig, for jeg tror, jeg selv ville blive bitter, hvis jeg var alvorligt syg og ikke kunne få et nyt organ, fordi der ikke var nogen donorer.

Jørn Ulrik Larsen

- Jeg er ikke bange for at dø, men det kan godt være, jeg bliver det. Det ved man aldrig. Men jeg har taget stilling, og det har jeg det godt med. Og evigt liv er det eneste, jeg ikke vil opleve, siger han.

Der er dog meget, han gerne vil nå endnu.

- Jeg vil gerne opleve de første mænd på Mars. Det ville da være spændende, siger han.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Sønderjylland For abonnenter

Arkitektpar bag svævende shelter vil bygge med natur

Danmark

Søndagens coronatal: 1349 positive svar ud af 67.000 testede

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Flere må vente på ambulancen: Der mangler reddere

Kolding For abonnenter

Anders drømmer om egen skov og udsigt til vildt fra haven: EU-tilskud skal hjælpe med at omdanne mark til vild natur

Varde

Brian har reddet to landsbyer fra butiksdød: Nu skal han sætte gang i genåbnet butik ved vestkysten

Sønderborg

Venstre stiller spørgsmålstegn ved vindmøller i Lillebælt: Men der er fuld opbakning til Project Zeros målsætning

Esbjerg

Ekstra penge eller smalhals: Esbjerg Kommune skal bruge 400 ekstra millioner kroner til børn og ældre, hvis ikke sparekniven skal frem

Navne For abonnenter

Han så farlig ud, var stærk som en okse og blid som et lam: Nu er stærkmanden George Olesen død

Aabenraa

Risengrøden er i fare: Der er mangel på frivillige til årets opgaver i Julehjertebyen

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Varde

Peter vil ikke plastre vandkanten til med sommerhuse: - Vil de rige ikke gå for at komme til vandet, må de blive hjemme

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Tønder For abonnenter

Flere indbrud i den seneste tid: Tønder Kommune er en af de dårligste til nabohjælp

Esbjerg For abonnenter

Mette Frederiksens brutale højre hånd fra Esbjerg i fokus for vilde sms’er

Haderslev

Hverdagen vender tilbage, og der skrues op for musikken: - Vi skal bruge 950 frivillige, og dem skaffer vi

Annonce