Annonce
Tønder

Ja fra hoffet: Egnsspil glæder sig over kongelig bevågenhed

Årets egnsspil med titlen "Sammen" opføres i den historiske flyhangar i Soldaterskoven nord for Tønder. Her mødte spillets instruktør Kristian Hald (i forgrunden) de frivillige første gang i november. I mandags tog teaterprojektet hul på forberedelserne med første øveaften på Bredebro Skole. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Når genforeningsspillet "Sammen" får premiere den 5. maj i flyhangaren i Soldaterskoven i Tønder, sker det med royal deltagelse. Prinsesse Benedikte har takket ja til at kaste glans over forestillingen.

TØNDER: - Kan I holde på en hemmelighed?

Sådan lød spørgsmålet fra formanden for teaterprojektet "Højt til himlen", Henrik Dahlmann, da omkring 60 amatørskuespillere mandag aften var samlet til første øveaften til årets egnsspil.

Spørgsmålet blev besvaret med ja, og så kunne Henrik Dahlmann fortælle, at årets produktion kan se frem til at få royal bevågenhed.

Når egnsspillet med titlen "Sammen" får premiere den 5. maj, vil prinsesse Benedikte være æresgæst og sidde på forreste række.

- Det er vi superglade for. Det er altid spændende, når der sker noget ekstraordinært. Vi er virkelig glade for den kongelige interesse, siger Henrik Dahlmann.

Han har i øvrigt selv måttet holde på hemmeligheden i et stykke tid.

Annonce
Det er altid spændende, når der sker noget ekstraordinært. Vi er virkelig glade for den kongelige interesse.

Henrik Dahlmann, formand, "Højt til himlen", Løgumkloster

Sammen

Allerede før jul havde han gennem sekretariatet, der koordinerer genforenings-festlighederne, fået hvisket i ørene, at den kongelige familie havde vist interesse for årets spil.

Egnsspillet "Sammen" er skrevet af forfatter Lars Thelonius, og har netop Genforeningen som omdrejningspunkt.

- Det er en fiktiv historie, der hviler på historiske kendsgerninger. Vi følger et antal mennesker fra 1913 og frem til 1920, fortalte Lars Thelonius, da han introducerede spillet for de frivillige i november.

Mandag aften var amatørskuespillerne første gang samlet til første gennemlæsning af spillet. Det skete på Bredebro Skole, der indtil videre er base for projektet. I april flyttes øve-aktiviteterne ud i flyhangaren. Her bliver der ifølge Henrik Dahlmann plads til omkring 400 tilskuere til hver af de seks planlagte forestillinger.

Anden gang

Det er i øvrigt ikke første gang, at "Højt til himlen" oplever royal bevågenhed. Tilbage i 2015, da egnsspillet om grev Schack med titlen "Drømte mig en drøm" blev opført foran Schackenborg Slot, var prinsesse Marie og prins Joachim blandt tilskuere til premieren.

Det er ikke kun kongehuset, men også mange andre, der allerede nu viser interesse for årets spil. Op til jul åbnede "Højt til himlen" via teaterprojektets hjemmeside for forsalget til forestillinger. Det resulterede i, at de første 400-500 af de i alt 2400 billetter er solgt.

Når "Sammen" får premiere tirsdag den 5. maj 2020, er det langt fra en tilfældig dato. Netop den 5. maj 1920 var dagen, hvor de danske soldater efter folkeafstemningen den 10. februar vendte tilbage til Sønderjylland/Nordslesvig og dermed forberedte landsdelens indlemmelse i det danske kongerige.

Højt til himlen

Teaterprojektet "Højt til himlen" opfører egnsspil for at udbrede det historiske kendskab til den egn, der geografisk ligger inden for Tønder Kommunes grænser.

2020-spillet med titlen "Sammen" bliver det 15. i rækken. Det første blev opført på Trøjborg i 1999.

Blandt flere andre udmærkelser vandt "Højt til Himlen" i 2016 JydskeVestkystens kulturpris og i 2018 Tønder Kommunes kulturpris.

Forsalget til årets seks planlagte forestillinger i flyhangaren foregår via teaterprojektets hjemmeside www.hoejttilhimlen.dk

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce