Annonce
Debat

Ja, Lose er sikkert irriterende for Venstre - men hun har gode pointer og styr på fakta

Anders Kronborg

Reform: Det er interessant at iagttage, hvorledes såvel statsministeren som sundhedsminister Ellen Trane Nørby forsøger med kunstigt åndedræt til en vaklende sundhedsreform - og hvordan der produceres kampagnevideoer i forbindelse med forhandlingerne.

Der var f.eks en interessant artikel i Avisen Danmark 12. februar, hvor sundhedsministeren indigneret argumenterede mod den modstand, hun møder fra alle os - herunder regionsformand Stephanie Lose (V) - der mener, at det er en rigtig dårlig ide at centralisere styringen af sundhedsvæsenet og derved lukke regionerne. Regionsformand Stephanie Lose tilbageviser ret overbevisende de tal, som lægges til grund i regeringens argumentation.

Stephanie opleves måske som irriterende for Venstre, men ikke desto mindre har hun en vigtig pointe, når hun fastholder fokus på fakta, selvom hun derved hudfletter regeringens kommunikative spin.

Naturligvis kan man sige, at det er belejligt for en socialdemokrat, at toppolitikere fra Venstre er uenige, men samtidig vækker det tiltro til den demokratiske debat om dette for danskerne så vigtige emne. En debat, der skal basere sig på fakta om de bedste muligheder for at udvikle det nære og det specialiserede sundhedsvæsen, så borgerne kan føle sig trygge uanset, hvor i landet de bor. Vi må ikke spille hasard med et sundhedsvæsen, som vi alle har brug for er velfungerende.

Der er centraliseret meget i Danmark, og jeg er grundlæggende modstander af yderligere centralisering. Vi er nødt til at finde nye og mere decentrale veje, så borgere oplever politikere tæt på, som er dedikerede for at udvikle de behov og de muligheder, der er i de forskellige lokalsamfund.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Fra vandbærer til stjerne

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce