Annonce
Debat

Ja, nedlukningen var et politisk valg. Og tak for det!

At beslutningen om at lukke ned i foråret 2020 var politisk er altså ikke ny viden. Heller ikke selvom det endnu en gang slås fast i en rapport, skriver Leif Lahn. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Debat: Det var et politisk valg at gennemføre en delvis nedlukning af Danmark i marts sidste år. Netop dén pointe har regeringen understreget talrige gange. Vi stod overfor en ukendt og dødelig virus og handlede derfor ud fra et forsigtighedsprincip og ville hellere gøre for meget end for lidt.

Jeg tror alle som fulgte med på statsministerens pressemøder i foråret er klar over, at det var og er vores statsminister, som står i spidsen for vores fælles kamp mod coronaen. At beslutningen om at lukke ned i foråret 2020 var politisk er altså ikke ny viden. Heller ikke selvom det endnu en gang slås fast i en rapport.

Alligevel kommer det tilsyneladende som en overraskelse for folketingsmedlem for Venstre Jane Heitmann.

I et debatindlæg, bragt i Avisen Danmark den 24. februar, kalder hun rapporten ”uhyggelig læsning” og kritiserer samtidig regeringen for ikke at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.


Selvom der givetvis er ting, regeringen kunne have gjort anderledes, er det væsentligste trods alt, at vi indtil videre er kommet godt igennem krisen med relativt lave dødstal.


Lad mig derfor endnu en gang slå fast: Regeringen har hele tiden fået anbefalinger og inputs fra sundhedsmyndigheder, eksperter og embedsfolk, men det er i sidste ende os politikere, der træffer beslutningerne, og vi står ved vores ansvar.

Rapporten viser, at regeringen allerede på et tidligt tidspunkt tog corona-truslen alvorligt og valgte at lukke Danmark ned, hurtigt og effektivt. Og tak for det.

Når man vurderer regeringens beslutning i dag, ser det ud til at have været den helt rigtige. Hurtig handling har været stærkt medvirkende til, at Danmark er kommet godt igennem krisen indtil videre.

Hvis vi bare havde ladet epidemien køre, havde vi haft langt flere dødsfald herhjemme og et sundhedssystem i knæ. I forrige uge udtalte professor i epidemiologi Lone Simonsen til DR-programmet ”Detektor”, at havde vi ventet blot otte dage yderligere med nedlukningen, ville vi have oplevet fire gange så mange dødsfald i Danmark. Lone Simonsen mente selv i marts sidste år, at regeringen gik for hurtigt frem. ”Det var godt, de ikke lyttede til mig” siger hun med et smil i programmet.

Ifølge Jane Heitmann blandede regeringen sig i for mange detaljer. ”Arrogance, magtfuldkommen og centraliseringssyge dækker fuldt ud regeringens corona-håndtering”, skriver hun blandt andet. I Grønnegaard-rapporten anerkender eksperterne, at det i en akut krise er svært at ramme den perfekte balance. I valget mellem at gøre for meget eller gøre for lidt, foretrækker jeg det første – ligesom regeringen.

Det er desuden besynderligt, at Jane Heitmann skælder regeringen ud for ikke at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger sidste forår. I øjeblikket vil Venstre ikke lytte til og følge eksperternes råd og argumenterer i stedet for en mere omfattende genåbning af Danmark, end den eksperterne anbefaler. Lad os nu stå sammen om at bringe Danmark det sidste stykke igennem coronakrisen.

Vi står stadig over for den største krise siden anden verdenskrig, og vi skal naturligvis insistere på at lære af de erfaringer, som vi gør os undervejs. Her er Grønnegaard-rapporten et vigtigt bidrag. Men lad os ikke glemme, at corona-krisen langt fra er et overstået kapitel, og at vi kun netop har påbegyndt en gradvis og kontrolleret genåbning af Danmark. Vi skal igennem nogle hårde måneder indtil, vi har vaccineret alle de sårbare danskerne, som ikke kan tåle at få corona. Men der er lys for enden af tunnellen, hvis vi holder ud lidt endnu.

Selvom der givetvis er ting, regeringen kunne have gjort anderledes, er det væsentligste trods alt, at vi indtil videre er kommet godt igennem krisen med relativt lave dødstal. Det er kun lykkedes, fordi danskerne har gjort en kæmpe indsats, og fordi vi har stået sammen og vist samfundssind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Restauratør kæmper for at få varer hjem, mens bookingerne vælter ind: - Bare mens vi har talt sammen, har jeg fået ti opringninger

Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Debat

Grønne poser og stor grund

Kolding

Værtshusejer tvivler på genåbning onsdag: Jeg kan ikke se hvordan det skal fungere

Esbjerg For abonnenter

Bred opbakning til alternativ fritagelse for nationale test: - Det føles rent ud sagt som tidsspilde

Kolding

Fodboldformand jubler: - Vi gør klar til at få op mod 1500 tilskuere på Kolding Stadion

Annonce