Annonce
Debat

Ja, vi mangler ingeniører

Debat: Eigil Landbo stiller 5. august spørgsmål ved, om der nu også mangler ingeniører i Danmark. Det gør han på baggrund af hans kendskab til én ung ingeniørdimittend, der efter 100 ansøgninger og 30 ansættelsessamtaler, stadig står uden job.

Det er naturligvis en frustrerende situation for den omtalte unge dimittend. Jeg vil opfordre vores unge dimittend til ikke at opgive håbet og fortsætte jagten. Det kan være svært at få foden indenfor som nyuddannet, og her har virksomhederne et ansvar for at åbne dørene for nyuddannede.

Men selv om det er træls for den unge dimittend, så må jeg understrege, at enkeltfortællinger ikke må blive pejlemærker for dansk uddannelsespolitik.

Sagen er nemlig, at al data peger på, at der er stor efterspørgsel efter ingeniører i danske virksomheder, hvilket jeg også har givet udtryk for her i avisen i forbindelse med årets søgning til de videregående uddannelser, der desværre viser et fald i antallet, der vil være ingeniører.

Ledigheden blandt ingeniører var i december 2018 helt nede på 1,5 pct., viser tal fra Akademikernes A-kasse, og i starten af året meddelte IDA, at langt over halvdelen af deres privatansatte medlemmer (61 pct.) er blevet eller er forsøgt headhuntet i løbet af de seneste 12 måneder. Samtidig viser en prognose fra Engineer the Future, at der i 2025 vil mangle 6.600 civil- og diplomingeniør kandidater.

Der er altså håndfaste tegn på en alvorlig mangel på ingeniører. Det er et problem, og manglen på ingeniører er allerede til at tage og føle på ude i virksomhederne. Manglen på arbejdskraft betyder, at virksomhederne må takke nej til opgaver.

Samtidig er der ikke noget, der tyder på, at behovet for ingeniører bliver mindre de kommende år. Danmark er midt i en digital omstilling og står med en række store klima-, miljø- og energiudfordringer. Der er brug for dygtige ingeniører, hvis danske virksomheder skal lykkes med at finde nye og mere robuste løsninger til disse udfordringer.

Annonce
Mette Fjord Sørensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce