Annonce
Aabenraa

Jacob Bellens har en trio med til koncert på NygadeHuset

Jacob Bellens har en akustisk trio med til sin koncert i NygadeHuset den 8. november. PR-foto

Aabenraa: Torsdag den 8. november gæster en af den danske musikscenes mere "gådefulde" elementer Nygadehuset, når musiker og sanger Jacob Bellens giver en akustisk koncert sammen med en trio med cello, bas og klaver. Jacob Bellens er blandt andet kendt fra bands som Murder og I Got You On Tape. Han har gennem årene oparbejdet en stor og trofast fanskare, der har nydt godt af en jævn strøm af god sange og melodier.

Jeg glæder mig til at spille disse koncerter, da jeg i noget tid har haft lyst til at prøve denne sammensætning af instrumenter af. Til koncerterne vil jeg udvælge og sammensætte en pulje sange, der passer til udtrykket."

Jacob Bellens udgav sit fjerde soloalbum "Trail Of Intuition" i marts med singlerne "One Of A Kind", "Renegade" og "Trail Of Intuition". Jacob Bellens har udgivet albums i forskellige konstellationer siden 2004, herunder tre albums med duoen Murder, fire albums som forsanger i I Got You On Tape samt fire soloplader:" The Daisy Age" (2012), "My Convictions" (2014), "Polyester Skin" (2016) og senest "Trail Of Intuition" (2018).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce