Annonce
Billund

Jacob er butikschef i Grindsteds nye Netto

Jacob Bo Tollak er butikschefen i den nye Netto. PR-foto: Netto
Nettos nye butik i Grindsted er klar med et helt nyt butikskoncept: Ny indretning, nye farver og et særligt fokus på frugt og grønt og nemme måltider.

Grindsted: Det bliver en anderledes Netto, som borgerne i Grindsted kan møde, når de fra torsdag den 23. maj går på indkøb i den nye Netto på Vestergade i Grindsted.

Butikschefen bliver dog et kendt ansigt for mange af de nuværende kunder.

Det er nemlig Jacob Bo Tollak. Jacob har været i Netto i ni år, men har været i detailbranchen næsten hele sin karriere.

Jacob blev udlært i "Toys R Us" som salgsassistent i 1997 og var derefter i Fætter BR i 8 år, hvor han blev butikschef som 21 årig.

Fra 2005-2008 var Jacob ude at prøve kræfter med livet som murerlærling, men butikslivet trak i ham, og han vendte derfor tilbage til detailbranchen som souschef i Netto på Tarphagevej i Esbjerg. I årene efter var Jacob souschef og senere butikschef i forskellige Netto-butikker.

Jacob har dog en særlig tilknytning til Grindsted, da han i 2009-2010 var souschef, og fra 2011-2017 og igen fra december 2018 har været butikschef i Netto i Grindsted.

- Vi vil gerne skabe fremtidens discountbutik med afsæt i en mere rolig butik, der er kendetegnet ved et stærkt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser og stor friskhed. Vi vil i endnu højere grad indrette butikken efter kundernes efterspørgsel, som går mod markante frugt- og grønt-afdelinger, og en enkel og nem navigering i butikken. Det skal være behageligt at handle her, siger Jacob Bo Tollak i en pressemeddelelse.

Annonce

Dørene slås op

Butikken i Vestergade 22 er lukket, og det er klokken 08 torsdag den 23. maj, at man fremover kan handle i Netto på Vestergade 32-34 ved siden af Kvickly.

Butikken åbner med Nettos helt nye butikskoncept. Butikken vil adskille sig fra en typisk Netto, idet indretning har fået et gennemgribende løft. Derudover vil butikken opleves anderledes, da alt fra musik og varer til Netto-medarbejdernes tøj er opdateret.

Nettos nye butik i Grindsted er en af i alt 70 butikker, som Netto enten bygger eller renoverer i 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Esbjerg

Brev sendt til to ministre: Esbjerg Kommune beder staten om hjælp til oversvømmelser

Annonce