Annonce
Kultur

Jacob Haugaard: Venskaber kan ingen mennesker være foruden

"Da jeg blev tørlagt, skulle jeg til at genvinde folk tillid og respekt, og det havde jeg aldrig beskæftiget mig med før. For hvad er det der respekt egentligt? Det er ikke noget, man bare får - det er noget, man fortjener", fortæller komiker Jacob Haugaard, der efter mange års alkoholmisbrug skulle finde familie og venner igen.

Ingen ville kunne overleve tilværelsen uden venner, og hvis man er så heldig at have nogle gode af slagsen, skal man værne om dem, mener Jacob Haugaard. Det handler om gensidig tillid og respekt og om at være tryg i hinandens selskab, siger sangeren og entertaineren, der er aktuel med et nyt album, der hylder venskabet.

Hvert år tager Jacob Haugaard en tur til Kina for at få syet de farvestrålende jakkesæt, han er kendt for at løbe rundt i. Og det var dér på den anden side af jorden, at det slog ham, at det nok var på tide at lave en plade med hyldestsange til venskabet, før det var for sent, fortæller den 62-årige musiker og komiker.

- I en af de der små billige, assorterede pladeforretninger, som jeg ikke kan lade være med at gå ind i, selv om de snyder alt og alle, stod en plade med den amerikanske sanger Kenny Rogers. Jeg har aldrig hørt pladen, men titlen på den var "You don't make old friends" - og det er fandeme klogt sagt. Man laver hele tiden nye venner, men man kan ikke lave gamle venner, og jo ældre man bliver, jo vigtigere bliver de gamle venner for en. De bliver ligesom manifestationen på respekten for, hvor man kom fra, hvem man er blevet, og den rejse man har været på, som hedder livet, siger han.

Det hele begyndte med musikken, og selv om Jacob Haugaard har været en del omkring i sin karriere, er musikken som en gammel ven, der har fulgt ham hele vejen. En ven, som han nu er vendt tilbage til med et album, der skal ses som en hyldest til venskabet og derfor bærer titlen "Venner". For Jacob Haugaard er både musikken og det gamle venskab vigtig, og derfor synes han, at det var passende, at han fik sammenkædet de to størrelser. De giver ham nemlig en tryghed, som han ikke ville være foruden, fortæller han.

- Jeg har haft mange venskaber i løbet af mit liv. Nogle er hængt ved, mens andre er røget i svinget - men de har alle haft en betydning, så det kom der et album ud af. Sangene er ligesom en slags dagbog for mig - de handler altid om et eller andet, jeg har haft brug for at behandle. For eksempel sangen "Begravelsen", der handler om min gamle ven Henning, og hvor mærkeligt det er, at der er en, der smutter for hurtigt. Han var en smuk, intelligent mand, der kendte alle, men der var ingen til begravelsen - knap nok nok til at bære kisten. Så skrev jeg et nummer om det.

Druk kostede venskaber

Mange venskaber ender med at gå i stykker undervejs i voksenlivet - især når kone, børn og friværdi rykker ind i hverdagen, og man ikke længere er helt så ung og vild, som man plejede, mener Jacob Haugaard.

- Det er tit børn, der nulstiller ens venskaber og sætter dem på standby. For mig var det, at jeg mødte min kone. Det hører med til livet, men senere genfinder man forhåbentligt de mennesker, man kaldte ens venner før i tiden, og så vender man tilbage. Der sker for alle. Sådan er det med venner. Det kan godt være, at du ikke ser dem i et stykke tid, men pludselig dukker de op på Facebook, og så sidder man der og tænker "Gud, dem kender jeg da - dem brugte jeg jo flere år af mit liv sammen med, da jeg var ung". Og så skriver man og hører dem ad, hvordan det går.

Men det var ikke kun familiens skyld, at nogle venskaber løb ud i sandet gennem årene. I mange år kæmpede Jacob Haugaard med et massivt alkohol- og hashmisbrug, men det var først, da hans kone pakkede kufferten og parrets fire børn sammen og gik sin vej, at alvoren gik op for ham. Det var på tide at lægge sprutten på hylden og lade den blive der for bestandigt. Men misbruget havde kostet dyrt allerede.

- Jeg var næsten konstant skæv og fuld, fra jeg var 15 år, til jeg var 40. Da jeg så blev fuldstændig afholdsmand i 1992, kendte jeg ingen - jeg kendte kun narkomaner og alkoholikere. Det tog nogle år, før jeg fandt ud af, hvordan min nye virkelighed så ud, og fik kontakt med nogle af dem, der trods alt havde kunnet holde mig ud alle de år. Jeg havde selvfølgelig min kone og helt nære venner, men de skulle også bruge lidt tid på at se mig an i begyndelsen. De troede regulært talt ikke på mig, og de skulle nok tilgive mig, før nogen af os kunne komme videre.

En sej proces

Ud over tilgivelse handlede det om at genvinde folks tillid, og det kan være svært, hvis man har brugt tilliden op, og folk ikke tror på, at man kan holde sig fra guldøllerne, fortæller komikeren.

- Problemet er, at man misbruger alt - navnlig folks tillid. Det handler jo ikke kun om, at man misbruger rusmidler, men om at hvis folk viser den mindste venlighed, misbruger man den. Da jeg blev tørlagt, skulle jeg til at genvinde folks tillid og respekt, og det havde jeg aldrig beskæftiget mig med før. For hvad er det der respekt egentligt? Det er ikke noget, man bare får - det er noget, man fortjener og arbejder sig op imod gennem en lang, sej proces for at blive til den, man er. Den er svær at genvinde, hvis den først er tabt.

Det er nu 22 år siden, at han senest rørte en dråbe alkohol, og det er han pavestolt af. Han fik sin familie tilbage og genfandt de venskaber, der holdt trods skår i kanten. Og for Jacob Haugaard handler det vigtige i livet om de menneskelige relationer og friheden til at være sig selv sammen med andre og blive accepteret for, hvem man er. Vi er trods alt flokdyr, der godt kan lide hinandens selskab, mener han.

- For mig er det så enkelt: Jeg havde altid haft modvind, så jeg vendte mig om og fik medvind. Jeg jagtede friheden i rusen, men fandt ud af, at jeg fik større frihed ved at begrænse mig. Vi er sociale væsner, og jeg blev nemmere at omgås uden øl og tjald.

- Men det er nu alligevel lidt skægt, at jeg som tørlagt alkoholiker sommer efter sommer står og præsenterer Grøn Koncert, som jo er sponseret af Grøn Tuborg, og på en måde gør det mit ansigt til en reklame for deres bajere, selv om jeg aldrig rører en dråbe, griner han.

Gamle venner

Nu er Jacob Haugaard så klar med sit 13. album, og da det er en hyldest til venskabet, hvad er så mere passende end at få nogle af de gamle musikalske bonkammerater til at spille med? Derfor har han allieret sig med blandt andre sangerinden Nanna Lüders samt Carsten Knudsen fra De Nattergale. Og også Jacob Haugaards gamle ven Johnny Madsen får lov til at synge med, for de to har en historie sammen, der går langt tilbage, og gamle venskaber ruster ikke, mener komikeren.

- Det er det sjove med venner: Man ved først, hvad man har, når det hele er væk, men man finder også ud af, hvor vigtigt et venskab man har, når man finder det igen, og møder de mennesker, man kendte fra langt tilbage og stadig er tryg ved. Det vigtigste er, at du ikke bliver utryg ved dem. Derfor er det der vennebegreb meget, meget vigtigt, og det bliver mere og mere vigtigt, at der er steder, hvor du er helt tryg, og det er man i gode venners lag, for dem kender man helt ind til rygraden.

Johnny Madsen og Jacob Haugaard stødte ind i hinanden som unge knægte i 1970'ernes blomstrende rockmiljø i Aarhus, og det er deres fortid sammen, der fungerer som limen i deres venskab.

- Den skrækkelige færgemand, Johnny Madsen altid synger om, holdt til nede i Aarhus Havn om vinteren, og der kunne vi holde til - os, der ellers ikke hørte til nogle steder. Vi var de ensomme tre, som jeg synger om på pladen. Vi har mange historier fra vores vilde tid sammen, og det fede er, at de ikke bare forsvinder. Når man sammen oplever noget på godt og ondt, opstår den sammenhørighed, der kaldes venskab, siger Jacob Haugaard:

- Det er det sjove ved gamle venner: Man behøver ikke altid sidde på skødet af hinanden, men når man så er sammen, er man helt rolig. Han gør mig tryg, for jeg ved, hvor han kommer fra, og jeg ved, at han var nede på den færge sammen med mig dengang. Når man kender folks historie og kan huske dengang, da alle stadig havde hår på hovedet, kan man være tryg ved dem. Venskaber kan ingen mennesker være foruden - så ville vi ikke kunne holde ud at være i live.

Annonce
"Det er det sjove med venner. Man ved først, hvad man har, når det hele er væk, men man finder også ud af, hvor vigtigt et venskab man har, når man finder det igen", siger Jacob Haugaard, der er klar med et nyt album, som hylder venskabet.
- Venskaber kan ingen mennesker være foruden, så ville vi ikke kunne holde ud at være i live, siger Jacob Haugaard, der startede sin karriere som musiker, men nok mest er kendt som entertainer til Grøn Koncert, som komiker i Squash-reklamerne og som politikeren, der lovede medvind på cykelstierne.
Gamle venskaber er altafgørende og gør en tryg, mener musiker og komiker Jacob Haugaard, der er aktuel med et nyt album, hvor flere af hans egne gamle venner spiller med. Blandt andre Johnny Madsen, som han kender fra dengang, de begge var unge knægte i Aarhus.

Blå bog


  • Daniel Jacob Haugaard blev født 12. maj 1952 i Tvøroyri på Færøerne. Han fik en realeksamen fra Elise Smiths Skole i Aarhus i 1969 og en hf-eksamen fra Risskov Amtsgymnasium i 1974. Siden har han erhvervet sig som blandt andet sømand og portør, men de fleste kender ham som entertainer.

  • I slutningen af 1970'erne var han forsanger i undergrundsrockbandet Sofamania, der nåede at udgive to lp'er og spille på Roskilde Festivals store scene i 1980, selv om det mest blev betegnet som en parodi på punk. Som sangskriver er han manden bag Kim Larsen-nummeret "Haveje", der er med i filmen "Midt om natten".

  • I 1988 lavede han sammen med makkeren Finn Nørbygaard filmen "Jydekompagniet" og året efter "Jydekompagniet 3" - toeren kom aldrig, "fordi en toer altid er en fiasko". Komikerparret spillede også med i Tuborg Squash-reklamer i 1990'erne.

  • Siden 1979 har han været politisk aktiv for Sammenslutning af Bevidst Arbejdssky Elementer. Hvert år brugte han sin partistøtte til at servere øl og pølser for vælgerne, og i 1994 lykkedes det ham som den første at blive valgt til Folketinget som løsgænger. Hans valgløfter omhandlede medvind på cykelstierne og mere Nutella i feltrationerne.

  • "Venner" er det 13. album fra hans hånd, og hans mest kendte hit er "Hammer hammer fedt" fra 1996.

  • I år kunne han fejre 25-års jubilæum som konferencier på Grøn Koncert. Overskuddet herfra går til Muskelsvindfonden, som står ham nær, da han i 1989 mistede sin bonussøn, Nicolai, til sygdommen.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce